Sammenligning

Når man arbejder med historie, skal man tit sammenligne forskellige forhold eller kilder.

Sammenlign klassens boligforhold med en typisk arbejderfamilies fra industrialiseringen. (7.-9. klasse).

Gå på en virtuel opdagelse på det gamle Nørrebro. (7.-9. klasse).

Sammenlign afskaffelsen af slaveriet i Dansk Vestindien og afskaffelsen af enevælden i Danmark i 1848. (5.-9. klasse).

Kan du placere de tidligere danske byer omkring Øresund på landkortet? (4.-6. klasse).

Sammenlign middelalderens opfattelse af det gode liv med det i dag. (5.-6. klasse).

Sammenlign et uddrag af Erik 5. Klippings håndfæstning fra 1282 med Kongeloven fra 1660 og Grundloven fra 1849. I håndfæstningen omtales kongen som vi. (7.-9. klasse).

Sammenlign skolen i mellemkrigstiden med skolen i dag, og vis i et rollespil, hvordan man vil håndtere uartige børn i dag. (5.-9. klasse).

Sammenlign den danske politik om jøder i mellemkrigstidens Danmark med den danske politik om de afghanske asylsøgere i Anders Fogh Rasmussens regeringstid. (7.-9. klasse).

Hold en tale, der skal overbevise de EU-skeptiske vælgere om, at de fire forbehold skal fjernes. (7.-9. klasse).

Undersøg, hvordan kulturen er på Sri Lanka, og diskuter forskellene på danskere og tamilere. (7.-9. klasse).

Arbejd med forskellen mellem, hvad vi spiser i dag og hvad bronzealderfolket spiste. (3.-5. klasse).

Sammenligningsopgave mellem Den Franske Erklæring om Mennesket og Borgerens rettigheder og Den Amerikanske Uafhængighedserklæring. (7.-9. klasse).

Sammenlign hverdag og arbejde i dag med de forhold, som menneskerne havde i demokratiseringsperioden. (3.-9. klasse).

Med udgangspunkt i uddrag af Karen Blixens breve skal I sammenligne kvindernes forhold i starten af 1900-tallet med i dag. (7.-9. klasse).

Gruppearbejde om forskelle og ligheder mellem forskellige store religioners pligter og FN's menneskerettigheder. (7.-9. klasse).

Gruppearbejde med arbejdsspørgsmål til reformationen. (5.-6. klasse).

Undersøg, hvordan man kan rejse til USA i dag, og sammenlign det med, hvordan det foregik omkring år 1900. (5.-7. klasse).

Sammenlign samfundets opbygning i renæssancen med nutidens samfund. (5.-9. klasse).

Gruppearbejde om religiøse og jordiske rettigheder, regler og pligter. (7.-9. klasse).

Sammenlign, hvordan lovene for familiesammenføring har ændret sig fra 1986 til 2010. (7.-9. klasse).

Sammenlign gamle geografiske kort over Øresund med nutidige kort. (7.-9. klasse).