Kilde 2

"Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke. At for at sikre disse rettigheder er blandt mennesker oprettet regeringer, hvis retfærdige magt hviler på de styredes samtykke, og når som helst nogen regeringsform bliver ødelæggende for disse formål, er det folkets ret at ændre eller ophæve den og at indsætte en ny regering, baseret på sådanne grund sætninger og med magtbeføjelser organiseret på den måde, som efter dets opfattelse mest sandsynligt vil bringe dem sikkerhed og lykke.

(...)

Vi - DE FORENEDE AMERIKANSKE STATERs repræsentanter, der er forsamlet på en ALMINDELIG KONGRES - kundgør og erklærer herved højtideligt, med bemyndigelse fra de gode folk i disse kolonier og i deres navn idet vi kalder verdens højeste dommer til vidne på vor hæderlighed - at disse forenede kolonier er og rettelig bør være FRIE OG UAFHÆNGIGE STATER, at de er løst fra ethvert tilhørsforhold til den britiske krone, at enhver politisk forbindelse mellem dem og staten Storbritannien er og skal være fuldstændig opløst - og at de som FRIE OG UAFHÆNGIGE STATER har fuld myndighed til at føre krig, slutte fred, indgå alliancer, drive handel samt udføre alle andre handlinger og ting, som UAFHÆNGIGE STATER har ret til. Til støtte for denne erklæring og i tryg tillid til det guddommelige forsyns beskyttelse, forpligter vi os overfor hinanden med vore liv, vore formuer og vor hellige ære.

Underskrevet efter ORDRE og på VEGNE AF KONGRESSEN JOHN HANCOCK, PRÆSIDENT.

ATTEST. CHARLES THOMSON, SEKRETÆR."

Kilde: "Den Amerikanske Uafhængighedserklæring" på www.wikisource.org.

Denne side kan kun ses af abonnenter

Log på med

 
 
 
 
Log ind
 

Frihedsgudinden i New York.

© David Evans, 2008. iStockphoto.

Vidste du, at..

13 nordamerikanske stater løsrev sig fra England i 1776?