Kildekritiske spørgsmål til regeringens og rigsdagens opråb til den danske befolkning den 21. august 1943. (7.-9. klasse).
Netlitteratur
Argumenter for at augustoprøret 1943 er på historiekanonlisten.
En undervisning med omdrejningspunkt i den 29. august 1943 vil naturligt omhandle samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen, Nazismen og 2. Verdenskrig.
Randers Kommunes hjemmeside om modstandsgruppen Hvidstengruppen, som i 1943-44 var aktiv ved nedkastninger og hjælp til allierede flyvere og modstandsfolk.
BOPA var en af de første danske sabotagegrupper. Først kaldte de sig KOPA for "Kommunistiske Partisaner", men navnet blev ændret til "Borgerlige Partisaner". Hvor kom de danske sabotører fra? Hvordan foregik de tidlige sabotager? Og hvad var holdningen til dem?
Henved 6000 danskere blev deporteret til koncentrationslejr. Hvordan gik det dem?
I Frihedsmuseets udstilling hænger en montre med seks gipsmasker: Ansigtsaftryk af de vigtigste medlemmer af Frihedsrådet.
Seks forskellige mennesker med hver deres baggrund. Hvem var var de? Hvad fortæller det om modstanden?
Frihedsmuseets CD-ROM søger efter billeder og ting fra september ‘42. En pistol, en frakke, en skruenøgle og en bombesplint er blandt de genstande, der dukker frem.
Tingene kan berette om dramatiske hændelser på et tidspunkt midt i besættelsen, og samtidig kan de pege frem mod de sidste besættelsesår.
Faglitteratur
Hansen, Ole Steen: Hverdagen under Danmarks besættelse. København, 2007.
Hverdagen under Danmarks besættelse beskriver fredsbesættelsen af Danmark og derved baggrunden for den danske samarbejdspolitik. Den giver samtidig et fint indblik i danskernes dagligdag og trivsel. Fra 12 år.
Hansen, Ole Steen: Danmark besat. Modstanden. København, 2001.
Danmark besat. Modstanden beskriver den danske modstands forskellige udtryk og kampens forskellige former. Fra 13 år.
Hansen, Ole Steen: Danmark besat. Samarbejdet. København, 2001.
Danmark besat handler om samarbejdspolitikkens væsentlige sider. Landbruget og industriens arbejde for Tyskland. Danskere i tysk krigstjeneste og retsopgøret efter besættelsen. Fra 13 år.
Kjeldbæk, Esben mfl.: Spærretid. Hverdag under besættelsen 1940-1945. København. 2005.
I forbindelse med 60-års dagen for befrielsen lavede Nationalmuseet en større udstilling om besættelsen, som de kaldte Spærretid, og udgav samtidig bogen af samme navn. Bogen beskriver ud fra 54 temaer besættelsestidens centrale forhold: samarbejde, tilpasning og modstand.
Knudsen, Dino (red.): Øjenvidner til Besættelsen - Danskere beretter om hverdag og krig 1940-1945. København: Haase & Søns Forlag, 2011.
220 personlige beretninger fra breve, dagbøger, erindringslitteratur, rapporter og redegørelser skrevet af danskere fra alle samfundslag om livet under besættelsen.
Rønn, Thomas Meloni og Henning Brinckmann: Historie. Kilder til kanonen. Odense, 2007.
Bogen beskriver samtlige kanonpunkter med oversigtstekster, kilder og billeder.
Skønlitteratur
Meister, Knud og Carlo Andersen: Jan som frihedskæmper. København, 1954.
Meister og Andersens populære detektivserie eller drengebøger fra 50 og 60’erne handler om teenageren Jan og hans kammeraters spændene bedrifter. De opklarer mysterier og forbrydelser. I bogen kommer Jan med i en modstandsgruppe og deltager i det farlige modstandsarbejde. Bogen anbefales især pga. dens sproglige og tidstypiske kvaliteter og derved særegenhed.
Reuter, Bjarne: Drengene fra Sankt Petri. København, 1991.
Bjarne Reuters roman handler om en gruppe store drenge i Aalborg, som danner en hemmelig klub, der har til formål at gøre tyskerne til grin. Drengestregerne bliver til livsfarlig sabotage og får fatale konsekvenser. Delvis historisk autentisk. Fra 12 år.
Roland, Niels: Danmark besat bd. 1-6. København, 1990-1995.
Niels Rolands tegneserie i seks bind handler om besættelsens særlige forhold, men giver desuden en sjov og interessant skildring af tidsperioden, gennem et alsidigt persongalleri.
Film
Dokumentarfilm
Danskernes egen historie. Livet under besættelsen 1-3
Dansk dokumentarfilm fra 2005 fra Substanz.
Danskernes egen historie er en serie DVD'er om danskernes nyere historie. Hver DVD indeholder fra 12 til 18 historier, der er lavet med udgangspunkt i de mere end 50.000 historiske film, som over 450 lokale arkiver, virksomheder og privatpersoner har stillet til rådighed. Meget af materialet har aldrig været vist offentligt før.
Med ret til at dræbe
Dansk dokumentarfilm fra 2004 af Morten Henriksen og Peter Øvig Knudsen.
Omkring fire hundrede danskere blev under besættelsen likvideret under mistanke for stikkervirksomhed. Personer bag likvideringerne fortalte for første gang om deres oplevelser til journalisten Peter Øvig Knudsen i bogen "Efter drabet", som udkom på Gyldendal i foråret 2001. Med Morten Henriksen og Peter Øvig Knudsens dokumentarfilm "Med ret til at dræbe" ligger beretningerne nu også gemt til eftertiden på film.
Spillefilm
Drengene fra Sankt Petri
Dansk spillefilm fra 1991 af Søren Kragh-Jacobsen og Bjarne Reuter.
Danmark 1942. I Aalborg danner en gruppe store drenge en hemmelig klub med det formål at gøre værnemagten til grin. Men tingene udvikler sig fra drengestreger til livsfarlig sabotage.
Historiske foredrag og museumsarrangementer rundt omkring i landet.
Frihedsmuseet ligger i Churchillparken ved Kastellet i København. I deres skoletjeneste har de et forløb om den danske modstandskamp mod den tyske besættelse.
Frihedsmuseet viser i foråret 2012 en særudstilling om modstandsgruppen Hvidstengruppen. Fra 1. marts 2012 vises i landets biografer filmen Hvidstengruppen.
Frøslevlejrens Museum ligger i Padborg. Den gamle tyske fangelejr udgør i dag et museum, der først og fremmest fortæller historien om lejrens politiske baggrund. Udstillingen lægger derfor også vægt på at vise forskellene mellem Frøslevlejren og de tyske Kz-lejre.