Quiz om Kvindebevægelsen

1. spørgsmål

Hvorfor tror du, at det primært var kvinder med en god uddannelse, som var aktive i Kvindeforeningen?

De veluddannede kvinder manglede en hobby.

Netop denne gruppe af kvinder havde mulighed for at læse om og forstå det samfund, som de levede i.

Kvinder finder sammen i foreninger/grupper, når de går i skole.

2. spørgsmål

Hvad synes man er vigtigst, når man er rødstrømpe?

At mænd og kvinder er lige for loven.

At kvinders rettigheder øges - uanset, om det betyder en begrænsning af mænds rettigheder.

Det er vigtigst, at kvinder har mulighed for at få en abort.

3. spørgsmål

Hvorfor tror du, at nogen mænd i dag kæmper sammen med kvinder for lighed i samfundet?

Mænd ønsker blandt andet, at kunne tage barsel og få forældremyndigheden over deres børn. På lige vilkår med kvinder.

Mænd ønsker ikke, at kvinder skal behandles anderledes end mænd.

Mænd ønsker, at blive en del af sammenholdet, der præger kønskampen.

Quiz

Baggrunden for kvindebevægelsen

Diskuter, hvorfor samfundsforholdene i 1870'erne blev startskuddet til den første kvindebevægelse. (7.-9. klasse).

Kildeopgave om kvindebevægelsen

Kildekritiske spørgsmål til Gyrithe Lemches artikel "Kvinden og Samfundet" fra 1918. (7.-9. klasse).

Netlitteratur

8. marts: Kvindernes kampdag

Historie-online har samlet flere artikler om kvindernes kampdag og historien bag.

Dansk Kvindesamfund

Sitet indeholder henvisninger til Dansk Kvindesamfunds utallige artikler og forskellige aktiviteter.

Den internationale borgerretskamp og kvindebevægelse fra 1700- og 1800-tallet

KVINFOs artikel om baggrunden for kampen for kvinders valgret. Fra 7. klasse.

Kvindehistorie 1850-1985

KVINFOs yderst omfangsrige artikel og bibliografi database.

Matematikeren, kvindesagsforkæmperen og politikeren Elna Munch 1871-1945 beskrev i 1906 i denne artikel kvindernes kamp for borgerrettigheder fra den franske revolution og til 1906. Pdf fil, du skal scrolle lidt ned når du åbner filen, så kommer teksten.

Fagliiteratur

Christensen, Niels Finn: Danmarks Historien 1900-1925- klassesamfundet organiseres. København, 1990.
Eriksen, Sidsel: Søster Silfverbergs sorger. Historien om hvordan en søndagsskolelærerinde blev afholdsagitator og feminist. Spektrum, 1993.
En biografi om en bemærkelsesværdig kvinde og hendes private og offentlige skæbne - pioner-skikkelsen, afholdsagitatoren og feministen Lene Silfverberg (1838-1922).

Mulvad, Janne (m.fl.): Hey piger - og drenge. Om kvindeliv og kønsroller. København, 2008.
Bogen gør opmærksom på nutidens kønsroller og bidrager til at hjælpe unge med at manøvrere i deres verden og skabe et (lige)værdigt liv. Der gives et historisk tilbageblik til kvindesagen, kvinders valgret 1915 samt rødstrømpebevægelsen i 1970'erne. Fra 15 år.

Rønn, Thomas Meloni og Henning Brinckmann: Historie. Kilder til kanonen. Odense, 2007.
Bogen beskriver samtlige kanonpunkter med oversigtstekster, kilder og billeder.

Skou, Kaare R: Demokratiets danmarkshistorie. Gennem 150 år. Viborg, 1999.

Skønlitteratur

Nielsen, Tove: Helle og Vera. København, 1979.
Helles møde med kvindebevægelsen gør hende bevidst omkring samfundsforhold, klassekamp, kønsrollemønstre og hendes egen rolle i forholdet til den ven hun bor sammen med. Fra 14 år.

Tellerup, Kristian: Det dages vel søstre. Gentofte, 1979.
16-årige Karina er optaget af sin forelskelse i en klassekammerat og af sine konflikter med faren, og hun har ikke nogen forståelse for morens voksende optagethed af kvindebevægelsen. Findes også som lydbog.

Film

Dokumentarfilm

Grevindens døtre

Dansk film af Mette Knudsen fra 2001.
En film om en den del af kvindebevægelsen der i 1979 besætter Dannerhuset. Gennem hårdt arbejde rejser kvinderne penge til at købe bygningen. Efter at have sat den i stand bruges bygningen den dag i dag til kvindehus og krisecenter. Filmen giver et rigtig grundigt indtryk af stemningen i tiden.

Denne side kan kun ses af abonnenter

Log på med

Læs højt

I 1960'erne samledes kvinderne igen for at kræve ligeløn.

Kvindeligt Arbejderforbund.

Markering af kvindernes internationale kampdag den 8. marts 2010. Mærkedagen blev markeret for første gang i 1910.

Vidste du, at..

politiet indkaldte ekstra politibeskyttelse, da Rødstrømperne i 1970 lavede en demonstration under navnet "Her kommer Pippi Langstrømpe" for at skabe fokus på kvinders ret?