Der er mange grunde til, at vi holder jul i Danmark, og at festen foregår om vinteren. Julens fest er ældre end kristendommen, og mange af julens traditioner stammer fra Tyskland.
Før kristendommen kom til Danmark, var julen en vinterfest, hvor man fejrede, at det gik mod lysere tider. Med kristendommens indføring blev julen også en fest for Jesus' fødsel. Ved et kirkemøde i 300-tallet blev det besluttet, at Jesus' fødselsdag var den 25. december. I nogle lande starter festen aftenen inden denne dag.
Fra middelalderen og frem til midten af 1800-tallet handlede jul om det kristne budskab og ønsket om, at det kommende år måtte bringe frugtbarhed og god høst.
Dengang boede de fleste mennesker på landet. Man måtte lave alting selv. Der skulle støbes lys og slagtes, bages og brygges øl til gårdens mange mennesker. Derfor begyndte man allerede med juleforberedelserne tidligt i november.
Selve juleaften spiste gårdens folk julemaden. Derefter gav de voksne små gaver til børnene. Det var kun beskedne ting, og de var ikke pakket ind. Det kunne fx være en ekstra stor håndfuld pebernødder, en hjemmestrikket hue eller et par sokker.
I midten af 1800-tallet flyttede mange mennesker fra landet ind til byerne. I lejlighederne var der ikke plads til at fodre julegrise op, så man købte sig til mange af de ting, som man ikke længere lavede selv. Hvis man ikke selv havde plads til et komfur, sendte man julegåsen hen til bageren, som stegte den i sin store brødovn.
Nye skikke afløste de gamle. Juletræet kom til Danmark fra Tyskland i begyndelsen af 1800-tallet, og bondelandets gårdnisse dukkede op som byjulens hyggelige gråklædte julenisse med den røde hue. I slutningen af århundredet hørte man for første gang om julemanden, der bor i det høje nord og bringer gaver ud.
Efter krigene i 1848-50 og i 1864 blev julen fuld af danske symboler - med dannebrogsflag og rød-hvide farver i julepynten. Fra denne periode stammer også trompeter, trommer og kræmmerhuse.
Adventskransen, julekalenderen og kalenderlyset kommer også fra Tyskland. De blev en del af de danske juletraditioner i 1930’erne og 1940’erne.
Af Charlotte S. H. Jensen
Opdateret 9. januar 2012
1. december:
Den første af de 24 låger i julekalenderen åbnes. Kalenderlyset tændes første gang.
13. december:
Lucia-dag med Lucia-optog.
23. december:
Lillejuleaften, hvor juletræet pyntes.
24. december:
Juleaften med julemiddag, tændt juletræ, sang og dans om juletræet, og gaver.
25. december:
Første juledag er en helligdag med familiesammenkomster.
26. december:
Anden juledag er en helligdag med familiesammenkomster.
31. december:
Nytårsaften med almindelig selskabelighed med vennerne.
1. januar:
Nytårsdag er en helligdag.
5. januar:
Helligtrekongersaften, hvor juletræet tændes for sidste gang.