Læsevejledningen handler om, hvordan eleverne skal læse artiklerne, hvilke tekststykker, der skal læses først, og hvilke elementer der er mere overflødige for forståelsen af det faglige emne.
Artiklerne på danskhistorie.dk er skrevet i to udgaver. Den svære udgave er henvendt til elever i 7.-9. klasse, mens den lette version er henvendt til elever i 3.-6. klasse. Længden på artiklerne er med vilje ikke lang, for med internettet som medie bør tekster være korte og stå i korte afsnit. Tekstunge afsnit, som i en bog, fungerer ikke på et skærmbillede, idet læseren ikke kan fastholde koncentrationen.
Alle artikler begynder med et kort resumé, hvor artiklens hovedpunkter skitseres for at give eleverne et kort overblik over emnet. Selve indholdet i artiklerne er bygget op omkring nogle få væsentlige pointer om det pågældende emne omtalt i mindre afsnit. Imellem disse mindre afsnit løber en tydelig ”rød tråd”, der binder teksten sammen, og samtidig støtter elevernes sammenhængsforståelse.
I udvælgelsen af indholdet lægger vi stor vægt på, at indholdet er brugbart og relevant for eleverne. Derfor er artiklernes indhold nøje udvalgt, så det så vidt muligt passer til undervisnings formål og indholdet i Fælles Mål 2009. I udarbejdelsen af artiklerne struktureres indholdet på en sådan måde, at forståelsen af sammenhænge og begreber styrkes.
I udarbejdelsen af artiklerne har vi nøje overvejet hvilke fagsproglige termer, der er relevante og aktuelle for eleverne. Vi tilstræber samtidig at udfordre eleverne og bygge videre på deres ordforråd i forhold til begrebsafklaringen. Derfor vil eleverne møde ord og begreber, der ligger uden for deres sproglige kompetencer, men som de bør tilegne sig i arbejdet med et givent emne. Vi har derfor valgt at lave såkaldte ”mouseovers”, hvilket vil sige, at de sværeste ord i artiklerne har en ordforklaring. Disse ord er skrevet i lilla skrift, og ordforklaringen kommer automatisk frem på skærmen, når eleverne holder musen hen over ordet.
Til hver artiklen er knyttet et billede, en ”Vidste du”, en faktaboks samt lyd- og filmklip. Disse ekstra elementer er med for at give eleverne flere muligheder for at huske det faglige indhold i artiklerne. Billedet, der kan forstørres, kan bruges i klassediskussioner eller hjælpe eleverne til at skabe et mentalt billede, som deres nye viden kan knytte sig til.
Post-its med ”Vidste du” er en pudsig anekdote, der giver en anden og ofte humoristisk vinkel på det faglige indhold i artiklen. Faktaboksens formål er kort og præcist at opridse det vigtigste ved emnet eller på en enkel måde at vise et forløb omkring fx en persons liv.
Vi vægter højt, at der til artiklerne findes relevante lyd- og filmklip, da læringen gennem danskhistorie.dk ikke kun skal ske ved at læse, men også ved at lytte og/eller se.
Eleverne kan på alle portalens artikler klikke sig fra den ene sværhedsgrad til den anden, hvis de oplever, at informationerne er for svære eller lette at læse og forstå. Øverst under artiklens overskrift findes en klikbar knap: Svær tekst eller Let tekst. Fanebladet indikerer, hvilken sværhedsgrad eleverne befinder sig på.
Inddelingen i to sværhedsgrader kan desuden være en hjælp i undervisningsdifferentieringen. Den svagere læser på det høje klassetrin kan således vælge den lette tekst og også få indsigt i den pågældende historiske problemstilling, begivenhed eller person, ligesom elever på lavere klassetrin kan udfordres ved at læse den svære tekst.
I fanebladet ”Aktiviteter” under hver artikel ligger en quiz. Den findes i to udgaver; tre quizspørgsmål med tre svarmuligheder til den svære tekst, og tre andre quizspørgsmål med tre svarmuligheder til den lette tekst. Formålet med quizzerne er både at give eleverne en umiddelbar chance for at teste deres viden og at give læreren mulighed for at se, om eleverne har forstået indholdet i det, som de lige har læst.
Aktiviteterne på portalen spænder vidt fra kildeopgaver, billedanalyser, diskussionsopgaver, bæltespænder og batikbluser til madopskrifter. Aktiviteternes formål er at træne eleverne og give dem erfaringer med at benytte den nyerhvervede viden i andre sammenhænge, såsom fx diskussioner eller skriveopgaver. I udarbejdelsen lægges der stor vægt på en faglig progression, så eleverne løbende udfordres fra gang til gang, når de arbejder med artiklerne fra de mindre klasser om frem mod afslutningen i 9. klasse. Når eleverne kommer til emner, der hører de store klasser til, øges mængden af aktiviteter, der relaterer til afgangsprøven i 9. klasse.
Under fanebladet ”Læs mere” er der link til andre artikler, der har en sammenhæng eller relevans i forhold til den pågældende artikel. På den måde kan både elev og lærer se hvilke andre artikler, der skal læses for at danne sig et samlet overblik over fx en given periode. Disse artikler kan både være fra danskhistorie.dk, kristendomskundskab.dk og samfundsfaget.dk.
Her findes en liste over relevant litteratur, der kan benyttes i det videre arbejde med emnet eller personen. På litteraturlisten opdeles den anviste litteratur i net-, skøn og faglitteratur. Der kan desuden også være henvisninger til dokumentar- og spillefilm. Vi tilstræber, at de viste titler kan findes på almindelige skole- eller folkebiblioteker.
Under fanebladet ”Museer m.m.” har vi samlet en liste med museer og kulturarrangementer, som vi mener, er relevant at benytte i forbindelse med det pågældende emne.
Alle artikler på danskhistorie.dk er skrevet af skolelærere, museumsansatte eller universitetsfolk, der er eksperter inden for hver deres område. I vores valg af forfattere stiller vi store krav til det faglige såvel som pædagogiske niveau. På den måde sikrer vi os, at så mange aktiviteter som muligt er gennemprøvede med børn i fx museumssammenhænge, inden de bliver lagt ud på danskhistorie.dk.
|
