Undervisningsforløb for 7.-9. klasse

Indledning

I undervisningsforløbene til 7.-9. klasse er der taget højde for, at undervisningen passer med trin- og slutmålene for 9. klasse. Derudover bygger indholdet i artiklerne og aktiviteterne videre på den viden, som eleverne har tilegnet sig i den foregående historieundervisning. I 7.-9. klasse vil eleverne stifte bekendtskab med kanonpunkterne fra Stavnsbåndets ophævelse frem til 11. september 2001.

Årsplanen for 7.-9. klasse styrker i stigende omgang elevernes kritiske sans. Refleksionsniveauet øges, og eleverne begynder at arbejde med historiske problemstillinger. Undervisningsforløbene er inddelt i en række temaer, som støtter elevernes kronologiske bevidsthed.

Undervisningsforløbene er sat op med en indledning om selve forløbet, problemstillinger, artikler og aktiviteter samt hvilke trinmål fra Fælles Mål 2009, der er dækket i forløbet.

Problemstillingerne er skrevet til læreren. De kan læses som inspiration til, hvilke emner der kan bringes ind i en diskussion med eleverne. Diskussionens niveau skal tilpasses den enkelte klasse. Du kan også vælge at springe problemstillingerne over.

Artiklerne og aktiviteterne har alle link direkte til portalen.

Afgangsprøver

Da historie er blevet et fag med afgangsprøve, har vi efter hvert forløb en liste med de afgangsprøver, som vi mener passer til forløbet. Du kan finde flere afgangsprøver ved at klikke her.

Af Anders Peter Nielsen
Opdateret 26. september 2011

 

Danske kvinder i takkeoptog til Amalienborg, 5. juni 1915.

Statsbiblioteket Århus.