Grundloven 1849

Grundloven blev underskrevet af kong Frederik 7. den 5. juni 1849. Danmark fik dermed demokrati, og enevælden blev afskaffet. I Grundlovens § 2 stod der dog, at kongen stadig var den udøvende magt (regeringen) og lavede lovene sammen med Rigsdagen. Rigsdagen bestod af to ting - Folketinget og Landstinget.

Denne side kan kun ses af abonnenter

Log på med

 
 
 
 
Log ind
 
  

Danmark fik sin første Grundlov den 5. juni 1849. Her vises den grundlovgivende forsamling.

Det nationalhistoriske museum Frederiksborg slot.

Fakta

Tokammersystem:
Rigsdag med Folketing og Landsting indtil 1953.

Magtens tredeling:
Lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Rettigheder:
Ytrings,- forsamlings,- forenings og trosfrihed samt sikring af borgernes ejendomsret.

Fornyelser af grundloven:
1866, 1915 og 1953.

Vidste du, at..

den danske grundlov i 1849 var mere mild med hvem, der fik stemmeret end mange af de andre lande i Europa? På trods af det, fik kun 14 % af befolkningen stemmeret i 1849.