Dragter og mode i jernalderen

I moserne er der fundet hele stykker jernaldertøj. I gravene finder man kun små stumper tøj.

Hvad tøjet var lavet af

Tøj blev lavet af uld, som man vævede til stof. Man brugte også skind til tøj. Skindet fik man fra får, geder, køer og fra hunde og hjorte. I løbet af jernalderen begyndte man også at væve stof af fibrerne fra hørplanten.

Kvinders tøj

Kvinderne gik med nederdele og bluser af uld. De gik også med kjole kaldet en peplos. En peplos var et stofrør, som man havde om sig. Stofrøret samlede man på skuldrene med særlige nåle kaldet fibler. Senere i jernalderen gik kvinderne i underkjoler af hør. Udenpå havde de en ulden kjole.

Mænds tøj

Mændene gik med bluser og bukser af uld. De kunne også gå med et skørt af sind. Det nederste af benene holdt man varmt med uldent stof, som blev bundet fast om benet med snore.

Sko og huer

Sko blev syet af skind. Mændene gik også med huer af skind. Kvinderne brugte uldhuer, der lignede små bærenet. Kvinderne satte nogle gange håret op i flettede frisurer.

Kapper

Kapper af uld og af skind beskyttede mod kulde, vind og regn. Uldkapperne blev holdt sammen med fibelnålene, som også blev brugt til peploskjolerne.

Farver og mønstre

Man farvede uldtøjet med forskellige planter. Mørke farver fik man ved af farve tøjet flere gange med den sammen farve. Man lavede mest ternede mønstre, men ind imellem også striber på langs.

Af Leonora Thofte
Opdateret 17. april 2012

 
Aktiviteter   Læs mere   Litteraturliste   Museer m.m.

Quiz

Farvning af uldtøj

Opgaven er at undersøge jernalderens plantefarvning for selv at samle planter og farve uldgarn. (3.-7. klasse).

Påklædningsdukker

Find ud af, hvad man havde på af tøj i jernalderen og lav en kopi til påklædningsdukker. (3.-4. klasse).

Bluse fra jernalderen syet af vævet uldstof fundet i en mose i Nordtyskland.

Wikipedia.

Bukser fra jernalderen med fødder syet af vævet uldstof fundet i en mose i Nordtyskland.

Wikipedia.