Hverdag og arbejde i jernalderen

I jernalderen lavede man alting selv. Jernalderfolket fandt tingene i naturen.

I jernalderen lavede man alting selv

Der var ingen butikker til at købe mad, tøj eller redskaber i. Jernalderfolket lavede tingene selv. De handlede med hinanden ved at byttede tingene, som de havde lavet.

Madlavning

Hver dag skulle der laves mad til familien. At lave mad indebar også at samle urter, bær, nødder, fiske og passe husdyrene.

Markerne og årstiderne

Om foråret skulle markerne pløjes. Man brugte okser til at pløje arden gennem jorden. Derefter skulle der gødes og sås. Sidst på sommeren blev markerne høstet. Det brugte man segl og små leer af jern til.

Hverdagsting

Jernalderfolket lavede tøj af skind og uld. De formede også krukker af ler, mens jernet skulle smedes til redskaber. Ud af knogler skar jernalderfolket kamme og nåle. Ud over det gik de i skoven for at finde godt træ til at lave spande, øser, fade, døre, vogne, buer, pile og meget mere.

Redskaberne skulle holdes i orden

Redskaberne skulle være i orden, så man kunne lave mad, passe markerne, væve tøj, forme ler, hugge og snitte i træ. Jernalderfolket sørgede derfor hele tiden for, at reparere redskaberne. Hvis det var nødvendigt, lavede man nye redskaber.

Af Leonora Thofte
Opdateret 20. marts 2012

 
Aktiviteter   Læs mere   Litteraturliste   Museer m.m.

Quiz

Håndværk i jernalderen

Lav en kollage om forskellige håndværk i jernalderen og svar på spørgsmål om dem. (3.-4. klasse).

Jernalderkop

Opgaven er at fremstille en jernalderkop. Når du har lært at lave en jernalderkop, kan du bagefter forsøge dig med at lave en tallerken, en lampe eller bageplader af ler. (3.-7. klasse).

Alle deltog i arbejdet.

© Sagnlandet Lejre.

Fakta

Vigtige materialer:

  • Jern.
  • Træ.
  • Uld.
  • Ler.
  • Skind.

Okserne trak arden når der skulle pløjes.

© Sagnlandet Lejre.

Vidste du, at..

man kan gøre et dyreskind holdbart ved at gnide det ind i dyrets egen hjerne?