Tro og religion i jernalderen

Guder og ånder var en del af hverdagen. Man ofrede til dem i moserne og derhjemme.

Hvad troede de på?

Man ofrede til guderne for at få god høst, for at dyrene og menneskene skulle være sunde og raske, samt for at få held og holde onde ånder væk.

Offergaver

Man ofrede hverdagsting som mad, lerkar og husdyr. Man ofrede også værdifulde ting som guldfigurer og drikkekar af bronze og sølv.

Moselig

Nogen gange ofrede man endda mennesker i moserne. Nogle at disse jernaldermennesker er blevet bevaret til i dag og kaldes for moslig. De mest kendte moselig fra Danmark er Tollundmanden og Grauballemanden.

Ofringer i husene

I husene er der fundet mange ofringer af lerkar, dyr, mennesker og guldstykker med figurer på. De var gravet ned i hullerne til tagstolperne, under dørtrinet, under væggene eller i stalden.

Offergaver til ilden

Et særligt sted man ofrede, var under ildstedet. Ilden var både god og ond. Den gav både lys og varme. Ilden hjalp også med madlavning, keramiklavning og smedning, men den kunne også ødelægge alt, hvis der gik ild i et hus. Det gjaldt altså om at holde sig på god fod med ilden.

Livet efter døden

De døde fik ting med i graven. Måske fordi jernalderfolket troede, at man skulle bruge tingene i et liv efter døden. Gaverne kunne være lerkar med mad, personens ting, krigerudstyr, redskaber og smykker.

Af Leonora Thofte
Opdateret 20. marts 2012

 
Aktiviteter   Læs mere   Litteraturliste   Museer m.m.

Quiz

Gaver til guderne

I kan selv fremstille en offermose og vælge offergaver til guderne i mosen. (3.-4. klasse).

Heste ofret til guderne i en mose.

© Lejre forsøgscenter.

Fakta

Offersteder:

  • Moser.
  • Huse.

Sølv-karret fra Gundestrup blev ofret til guderne på kanten af en mose.

Nationalmuseet. Foto Malene Thyssen.