Erik 1. Ejegod var konge af Danmark fra år 1095 til 1103. Han opnåede at oprette en selvstændig kirke i Danmark, uafhængig af ærkebispesædet i Hamborg-Bremen, samt at få helgenkåret sin bror, Knud 2. den Hellige. Selv drog han på pilgrimsrejse til Jerusalem, men døde inden han nåede frem.
Født:
Ca. 1055.
Død:
1103.
Begravet:
Cypern.
Konge:
Danmark 1095-1103.
Forældre:
Svend 2. Estridsen og en frille.
Ægtefælle:
Bodil.
Børn:
Bl.a. Knud Lavard og Erik 2. Emune.
tilnavnet Ejegod betyder ”den altid gode”? Det henviser til Eriks personlighed og til denne frugtbare periode i Danmark.