Besættelsestiden

Danmark var i en femårig periode 1940-1945 besat af tyskerne. Denne periode kaldes besættelsestiden.

Den 9. april 1940

Den 9. april 1940 klokken lidt over 4 om morgenen gik en større tysk hær over den dansk tyske grænse i Sønderjylland. Samtidigt landsattes tyske tropper flere steder i landet.

Den danske regering valgte, at landet skulle overgive sig, og omkring kl. 8 var kampene forbi. 16 danske soldater døde. Nu var Danmark besat af Nazi-Tyskland.

Danmark kunne ikke forvente hjælp udefra til en eventuel forsvarskamp. Man frygtede, at aktiv kamp kun ville føre til landets ødelæggelse uden noget resultat. Den danske regering valgte derfor hurtigt at samarbejde med tyskerne.

National samling

Efter chokket over at blive besat havde lagt sig lidt, begyndte folk at blive meget bevidste om det at være dansk. Man samlede sig omkring nationale symboler som fx kongen. Endvidere mødtes mange tusind mennesker og sang danske sange. Der blev skrevet mange digte og bøger og artikler om det særligt danske.

Samarbejde

De danske politikere ønskede at beskytte Danmark og danskerne imod krigens rædsler. Prisen blev Danmarks hjælp til Nazi-Tysklands krig. Dansk landbrug producerede store mængder mad, som blev solgt til tyskerne. Den danske industri begyndte også at arbejde for tyskerne.

De danske myndigheder rekrutterede danske arbejdere til at tage til Tyskland og dermed frigøre tyskere til tjeneste i krigen.

Til gengæld for alt dette tillod tyskerne et udbredt selvstyre i Danmark. Vi fik lov til at beholde vores folketing og regering, vores domstole og politi og endda en del af vores militær. Det betød, at danskerne, især i de første år af besættelsen, blev skånet for de værste konsekvenser af krigen.

Modstand

Selvom de fleste danskere støttede samarbejdspolitikken, var man bestemt ikke glad for at være blevet besat. Det var kun de færreste, som støttede tyskerne i krigen, og der var få nazister i Danmark. Men denne utilfredshed betød ikke, at man gik til aktiv voldelig modstand.

Sabotage

Tværtimod mente mange, at sabotage var at betragte som terrorisme. Derimod var der større støtte til mere fredelige former for modstand og tilkendegivelser.

Støtten kom

Som krigen skred frem, blev støtten til voldelig modstand dog større og større i befolkningen. Således viste befolkningen i krigens sidste år mere loyalitet overfor modstandsbevægelsen end overfor politikerne.

Befrielsen

Den 4. maj 1945 om aftenen fik Danmark besked om den tyske overgivelse. Efter 5 års besættelse var man atter frie. Glæden var så overvældende, at hele landet gik i stå og festede som aldrig før.

Af Morten Lundberg
Opdateret 31. januar 2012

Quiz

Samarbejde eller modstand

Diskuter den udenrigspolitiske tradition i nyere tid i Danmark. (7.-9. klasse).

En cirkusdrøm

Se og lyt til Ingers fortælling om en cirkusdrøm. (3.-6. klasse).

Soldaten i baghaven

Se og lyt til Osvalds fortælling om soldaten i baghaven. (3.-6. klasse).

Illegale tryk under besættelsen

Oplev Det Kongelige Biblioteks netudstilling om illegale blade. (7.-9. klasse).

Illegalt blad

I denne opgave skal klassen fremstille et illegalt blad i en webquest. (7.-9. klasse).

Besættelsestidens problemstillinger

Under syv forskellige overskrifter kan eleverne arbejde med en række af besættelsestidens problemstillinger. (7.-9. klasse).

Tidsperioder i Danmarkshistorien

Test din viden i spillet "Tidsperioder i Danmarkshistorien" og se, om du har styr på perioderne. (3.-9. klasse).

Netlitteratur

Illegal presse

Under 2.verdenskrig blev der indført censur i hele det besatte Europa. Undertrykkelsen af ytrings- og trykkefriheden og nazisternes propaganda førte til et stort behov for frie medier. Derfor blev en fri undergrundspresse overalt et vigtigt led i modstanden.

I Danmark udsendte modstandsgrupper fra 1941 til befrielsen op imod 25 millioner illegale blade til danskerne. De undergravede censuren. Samtidig var undergrundsbladene kampskrifter, der skulle påvirke befolkningens holdninger og få danskerne til at sympatisere med modstandskampen og afvise nazismen og samarbejdspolitikken med Tyskland.

På dette websted kan du læse to af de vigtigste blade, nemlig Frit Danmark og De frie Danske i fuld længde

Besættelsestiden i Kapernaumskirken

Da radioen om aftenen 4. maj 1945 meddelte tyskernes kapitulation, strømmede jublende mennesker ud på Frederikssundsvej, og få minutter efter begyndte kirkens klokke at ringe. En hastigt improviseret takkegudstjeneste fyldte kirken, og om morgenen 5. maj blev der på ny ringet med klokkerne og holdt takkegudstjeneste.

Bopa - en sabotageorganisation

Frihedsmuseets webudstilling om sabotagegruppen Bopa, der trods navnet BOrgerlige PArtisanere var oprettet og orgganiseret af kommunisterne. Fra 5. klasse.

Børnearbejde

En webudstilling fra Historiens Hus - Ringsted Museum og Arkiv.

Danskere i koncentrationslejre

Frihedsmuseets webudstilling om danske fanger, som i løbet af besættelsen blev sendt til kz-lejre. Fra 5. klasse.

De hvide busser

Dansk Røde Kors temaside fra 2005 i anledningen af 60 året for de hvide busser, der i foråret 1945 blev sendt til kz-lejre i det tyske rige for at hente skandinaviske fanger. Siden indeholder fakta og baggrundsstof, billeder, oversigt over antallet af fanger (på svensk) og en beretning fra en tidligere kz-fange. Fra 5. klasse.

Frihedsrådet

Frihedsmuseets webudstilling om Danmarks Frihedsråd. Siden er en præsentation af Frihedsrådets forskellige medlemmer og de grupper, som de repræsenterede. Fra 7. klasse.

Industrialia

Industrialia er en populærvidenskablig internetportal for industri- og teknologihistorie. Man får et samlet overblik og indgang til viden om industri og teknologi gennem omtale af udstillinger, bøger og nyheder inden for området.

Når fjenden lytter med – telefonaflytning under besættelsen

Af Palle Roslyng-Jensen i SIDEN SAXO 2005, nr. 1.

Telefonaflytning under besættelsen havde et betydeligt omfang og skete både med og uden retskendelse. Danske myndigheder aflyttede bl.a. danske nazister – og både tyske og danske myndigheder brugte aflytning til at bekæmpe sabotører og andre systemmodstandere. I besættelsens sidste år aflyttede modstandsbevægelsen også tyske telefoner. De jagede var nu blevet jægere. Nogle af de, der talte i telefon, vidste, at de blev aflyttet, og indrettede sig efter det. Størst effekt havde frygten for at blive aflyttet. Den påvirkede danskernes måde at kommunikere med hinanden på. Fra 7. klasse.

September 1942: En måned midt i besættelsen

Frihedsmuseets CD-ROM søger efter billeder og ting fra september ‘42. En pistol, en frakke, en skruenøgle og en bombesplint er blandt de genstande, der dukker frem.
Tingene kan berette om dramatiske hændelser på et tidspunkt midt i besættelsen, og samtidig kan de pege frem mod de sidste besættelsesår.

Spærretid

Nationalmuseets udstilling Spærretid omhandler besættelsestiden. Der er en kort introduktion til besættelsestidens historie, artikler om dagligdagen 1940-45, undervisningstilbud til 4.-6. klasse og mulighed for at bestille undervisnigshæfter til 7.-10. klasse samt forskellige quizzer.

Tidens tøj

Se Nationalmuseets virtuelle udstilling, der skildrer modedragtens kulturhistorie i Danmark fra 1700-tallet til 1980'erne.

Til fælles bedste - Landbruget under den tyske besættelse

Af Mogens Rostgaard Nissen i SIDEN SAXO 2005, nr. 3.

Samarbejdet mellem de danske myndigheder, landbruges organisationer og den tyske besættelsesmagt havde afgørende betydning både for omfanget af fødevareleverancer og for den generelle besættelsespolitik i Danmark under Anden Verdenskrig. Landbruget udgjorde kernen i den økonomiske kollaboration, og den fælles interesse i landsbrugsproduktionen havde væsentlig indflydelse på, at Danmark var et så udpræget særtilfælde blandt de tyskbesatte lande. Fra 7. Klasse.

Unges manglende viden forarger historikere

Få unge er klar over, hvad vi markerer den 9. april. Historikere langer ud efter skolernes undervisning.

Viggo Kampmann under besættelsen

Af Jesper Skov i SIDEN SAXO 2004, nr. 4.

Dette er historien om Viggo Kampmanns centrale rolle i Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper, om det samvittighedsfulde arbejde, om samarbejdsproblemerne med især Grünbaum og hans mindre glorværdige andel i retsopgøret efter besættelsen. Fra 7. klasse.

Faglitteratur

Hansen, Ole Steen: Danmarks befrielse 1945. Holte: Flachs, 2006.
Indhold: Bomber over København, krigen i Europa, krigen i Danmark, "Slaget om Danmark"; befrielsen. Gik det godt? Med litteraturhenvisninger og internetadresser. Fra 12 år.

Levine, Ellen: Den lange nat: en bog om modstandsbevægelsen og redningen af de danske jøder. Bagsværd: Carlsen, 2002.
På baggrund af samtaler med danske jøder og modstandsfolk skildrer en amerikansk forfatter modstandsbevægelsen i besættelsestidens Danmark, samt organiseringen af danske jøders flugt til Sverige i 1943. Fra 14 år.

Lundbak, Henrik (red.): Spærretid. Hverdag under besættelsen 1940-45. København: Nationalmuseet, 2005.
Essaysamling om danskernes hverdag under besættelsen med vægt på det der var fælles for de fleste: Mørklægning, erstatningsvarer, en national bølge, rationeringer, tyske soldater i gadebilledet og senere terror, kriminalitet og frygt for hvad krigsafslutningen ville bringe.

Knudsen, Dino (red.): Øjenvidner til Besættelsen - Danskere beretter om hverdag og krig 1940-1945. København: Haase & Søns Forlag, 2011.
220 personlige beretninger fra breve, dagbøger, erindringslitteratur, rapporter og redegørelser skrevet af danskere fra alle samfundslag om livet under besættelsen.

Meyhoff, Peder og Peter Mouritsen: Teknologihistorie. Århus: Systime, 2005.
Bogen behandler den teknologiske udvikling i et globalt perspektiv, men med hovedvægt på udviklingen i Europa og Danmark. Fra 15 år.

Mikkelsen, Hanne Guldberg: 2. Verdenskrig i Danmark. De små fagbøger. København: Gyldendal, 2003.
Da himlen blev sort; Danmark besat; Verdens-krig; Hitler; Tyskerne bestemmer; Livet under besættelsen; Danskerne gør modstand; Jøderne; Befrielsen; Efter krigen; Vigtige årstal. Fra 9 år.

Mørch, Søren: Den ny Danmarkshistorie – 1880-1960. København: Gyldendal, 1997.
Danmark og danskerne. Befolkningsvækst. Udviklingen inden for landbrug, håndværk, industri, handel og omsætning. Den offentlige forvaltning. Politiske omvæltninger. Træk fra kultur- og privatlivet. Fra 14 år.

Nielsen, Lizette Albæk: Richs og Rødspættesko: Hverdag under Besættelsen. Risskov: Klematis, 2004.
Om Danmark under den tyske besættelse 1940-1945 og hverdagen med dens rationering, varemangel, mørklægning og luftalarmer. Fra 12 år.

Pedersen, Knud: Churchill-klubben. København: Samleren, 1977.
Om en gruppe drenge og unge, der i Ålborg i foråret 1942 dannede besættelsestidens første sabotagegruppe. Fra 12 år.

Pundik, Herbert: Det kan ikke ske i Danmark: jødernes flugt til Sverige 1943.
København: Munksgaard, 1993.
Med forfatterens egen flugt til Sverige i efteråret 1943 som ramme bringes en række øjenvidneskildringer af jødiske flygtninge og deres hjælpere suppleret med omtale af tyskernes overvejelser. Fra 14 år.

Sevaldsen, Jørgen: Montgomery. Danmarks befrier. København, 2007.
En biografi om den britiske feltmarskals karriere. Han besøgte Danmark i maj 1945 sammen med de allierede soldater. Han vente tilbage i 1950'erne, hvor han som næstkommanderende for NATO fremlagde en hård kritik af Danmarks indsats under Den Kolde Krig.

Søeborg, Flemming: 9. april - Da Danmark blev besat. København: People's Press, 2011.
En introduktion til begivenhederne der førte til den tyske besættelse af Danmark d. 9. april 1940. En intens beskrivelse af forløbet af besættelsen og de umiddelbare reaktioner. Bogen skildrer såvel de storpolitiske og militære forhold som danskernes hverdag efter den tyske indmarch. Fra 14 år.

Skønlitteratur

Becker-Larsen, Klavs: Sabotør. København: Gyldendal, 2005.
Erindringsroman fra Danmarks besættelse. Halvstore drenge deltager aktivt i BOPAs aktioner, men moralske spørgsmål om ansvar, personligt mod og skyld melder sig undervejs. Fra 11 år.

Bødker, Benni: Besættelse. København: Carlsen, 2005.
Jespers storebror er soldat ved østfronten, og faderen er nazist. Gradvist ændres Jespers syn på tingene, og han slutter sig til en modstandsgruppe. Fra 12 år.

Hartmann, Nils: Farfars hemmeligheder. København: Gyldendal, 2001.
Karoline på 13 år får sin farfar til at skrive ned, hvad han kan huske fra sin barndom og ungdom i perioden 1930-1960. Det bliver til gode historier om hverdagen og om hvordan besættelsen påvirkede livet. Fra 11 år.

Jørgensen, Lars Holmgård: Sabotøren. København: Gyldendal, 2004.
Under besættelsen finder drengen Karl Christian en såret mand i skoven. Det ser ud til at være en modstandsmand, og alle i landsbyen hjælper med at skjule ham. Men der er noget galt, og situationen bliver dødsensalvorlig. Fra 12 år.

Korsbæk, Birthe: Mustard Point. Højbjerg, Forlaget Hovedland, 2011.
Dokumentarisk roman om Hvidstengruppen. Mustard Point var Hvidstengruppens nedkastningssted under 2. Verdenskrig, opkaldt efter den gode, hjemmelavede, stærke sennep, som serveredes på Hvidsten kro. Fra 14 år.

Reuter, Bjarne: Drengene fra Sankt Petri. København: Gyldendal, 2006.
Danmark 1942. I Aalborg danner en gruppe store drenge en hemmelig klub med det formål at gøre værnemagten til grin. Men tingene udvikler sig fra drengestreger til livsfarlig sabotage. Fra 12 år.

Sørensen, Annemette: Da freden kom. København: Forlaget Forum, 2010.
En lille roman om to drenges hverdag og oplevelser i besættelsestidens sidste dage og tiden efter 4. maj 1945. Fra 12 år.

Varmer, Hjørdis: Det forår da far gik under jorden. København: Forum, 2002.
Bentes 12-års fødselsdag i 1944 forløber ikke som ventet. Familien får besøg af Gestapo, og Bentes far, der er modstandsmand, må flygte for tyskerne. Fra 10 år.

Varmer, Hjørdis: Den vinter da far var i Sverige. København: Forum, 2002.
Hverdagen vinteren 1944-45 er præget af hyppige luftalarmer og rationering af madvarer og brændsel. Bente savner sin far, men også andre må undvære deres familie. Illustreret med sort/hvide stregtegninger og fotografier fra besættelsestiden. Fra 10 år.

Varmer, Hjørdis: Det forår da far kom hjem. København: Forum, 2002.
Med Danmarks befrielse kommer Den danske Brigade - heriblandt Bentes far - hjem. Også jøderne vender tilbage fra Sverige og KZ-lejrene og Bente bliver klar over, hvad krigsårene har betydet for dem. Fra 10 år.

Film

Spillefilm

Drengene fra Sankt Petri

Dansk film fra 1991 af Søren Kragh-Jacobsen.
Danmark 1942. I Aalborg danner en gruppe store drenge en hemmelig klub med det formål at gøre værnemagten til grin. Men tingene udvikler sig fra drengestreger til livsfarlig sabotage. Fra 12 år.

Matador afsnit 16-22

Dansk tv-serie fra 1978-1981 af Erik Balling.
Man følger indbyggerne i en lille, dansk provinsby, Korsbæk, under besættelsestiden.

Læs højt

Tyske soldater marcherede ind i Danmark 9. april 1940.

Fakta

9. april 1940:
Danmark besættes af Nazi-Tyskland.

August 1943:
Augustoprøret.

29. august 1943:
Den danske regering går af.

5. maj 1945 kl. 8:
Den tyske overgivelse i Nederlandene, Nordvesttyskland og i Danmark trådte i kraft.

Vidste du, at..

Bornholm ikke blev befriet den 5. maj 1945, fordi den tyske kommandant nægtede at overgive sig? I stedet blev øen bombet og besat i næsten et år af sovjetiske tropper.