Netlitteratur
Historielærere, som har lyst til at bruge aktuelle film i undervisningen, har gode muligheder lige nu. Både Det Danske Filminstitut og Grasten Film har udarbejdet undervisningsmateriale til filmen »Hvidsten Gruppen« om den danske modstandskamp.
Begge dele er gratis og kan findes på henholdsvis hvidstenfilm.dk og dfi.dk
Side med oplysninger om Hvidstengruppen. Her findes materiale om filmen, quiz og undervisningsmateriale.
Filmen om Hvidstengruppen har premiere den 1. marts 2012. Hvidstengruppen er blandt de bedst kendte modstandsgrupper fra 2. verdenskrig. Ikke mindst fordi otte af gruppens medlemmer blev dødsdømt og henrettet som de første modstandsfolk i Danmark, og historien om dem er i den forstand lige så tragisk som den er glorværdig.
Randers kommunes hjemmeside med materiale om modstandsgruppen Hvidstengruppen, som i 1943-44 var aktive ved nedkastninger og hjælp til allierede flyver og modstandsfolk.
Under 2.verdenskrig blev der indført censur i hele det besatte Europa. Undertrykkelsen af ytrings- og trykkefriheden og nazisternes propaganda førte til et stort behov for frie medier. Derfor blev en fri undergrundspresse overalt et vigtigt led i modstanden.
I Danmark udsendte modstandsgrupper fra 1941 til befrielsen op imod 25 millioner illegale blade til danskerne. De undergravede censuren. Samtidig var undergrundsbladene kampskrifter, der skulle påvirke befolkningens holdninger og få danskerne til at sympatisere med modstandskampen og afvise nazismen og samarbejdspolitikken med Tyskland.
På dette websted kan du læse to af de vigtigste blade, nemlig Frit Danmark og De frie Danske i fuld længde
Da radioen om aftenen 4. maj 1945 meddelte tyskernes kapitulation, strømmede jublende mennesker ud på Frederikssundsvej, og få minutter efter begyndte kirkens klokke at ringe. En hastigt improviseret takkegudstjeneste fyldte kirken, og om morgenen 5. maj blev der på ny ringet med klokkerne og holdt takkegudstjeneste.
Frihedsmuseets webudstilling om sabotagegruppen Bopa, der trods navnet BOrgerlige PArtisanere var oprettet og orgganiseret af kommunisterne. Fra 5. klasse.
En webudstilling fra Historiens Hus - Ringsted Museum og Arkiv.
Frihedsmuseets webudstilling om danske fanger, som i løbet af besættelsen blev sendt til kz-lejre. Fra 5. klasse.
Dansk Røde Kors temaside fra 2005 i anledningen af 60 året for de hvide busser, der i foråret 1945 blev sendt til kz-lejre i det tyske rige for at hente skandinaviske fanger. Siden indeholder fakta og baggrundsstof, billeder, oversigt over antallet af fanger (på svensk) og en beretning fra en tidligere kz-fange. Fra 5. klasse.
Frihedsmuseets webudstilling om Danmarks Frihedsråd. Siden er en præsentation af Frihedsrådets forskellige medlemmer og de grupper, som de repræsenterede. Fra 7. klasse.
Industrialia er en populærvidenskablig internetportal for industri- og teknologihistorie. Man får et samlet overblik og indgang til viden om industri og teknologi gennem omtale af udstillinger, bøger og nyheder inden for området.
Af Palle Roslyng-Jensen i SIDEN SAXO 2005, nr. 1.
Telefonaflytning under besættelsen havde et betydeligt omfang og skete både med og uden retskendelse. Danske myndigheder aflyttede bl.a. danske nazister – og både tyske og danske myndigheder brugte aflytning til at bekæmpe sabotører og andre systemmodstandere. I besættelsens sidste år aflyttede modstandsbevægelsen også tyske telefoner. De jagede var nu blevet jægere. Nogle af de, der talte i telefon, vidste, at de blev aflyttet, og indrettede sig efter det. Størst effekt havde frygten for at blive aflyttet. Den påvirkede danskernes måde at kommunikere med hinanden på. Fra 7. klasse.
Frihedsmuseets CD-ROM søger efter billeder og ting fra september ‘42. En pistol, en frakke, en skruenøgle og en bombesplint er blandt de genstande, der dukker frem.
Tingene kan berette om dramatiske hændelser på et tidspunkt midt i besættelsen, og samtidig kan de pege frem mod de sidste besættelsesår.
Nationalmuseets udstilling Spærretid omhandler besættelsestiden. Der er en kort introduktion til besættelsestidens historie, artikler om dagligdagen 1940-45, undervisningstilbud til 4.-6. klasse og mulighed for at bestille undervisnigshæfter til 7.-10. klasse samt forskellige quizzer.
Se Nationalmuseets virtuelle udstilling, der skildrer modedragtens kulturhistorie i Danmark fra 1700-tallet til 1980'erne.
Af Mogens Rostgaard Nissen i SIDEN SAXO 2005, nr. 3.
Samarbejdet mellem de danske myndigheder, landbruges organisationer og den tyske besættelsesmagt havde afgørende betydning både for omfanget af fødevareleverancer og for den generelle besættelsespolitik i Danmark under Anden Verdenskrig. Landbruget udgjorde kernen i den økonomiske kollaboration, og den fælles interesse i landsbrugsproduktionen havde væsentlig indflydelse på, at Danmark var et så udpræget særtilfælde blandt de tyskbesatte lande. Fra 7. Klasse.
Få unge er klar over, hvad vi markerer den 9. april. Historikere langer ud efter skolernes undervisning.
Af Jesper Skov i SIDEN SAXO 2004, nr. 4.
Dette er historien om Viggo Kampmanns centrale rolle i Frit Danmarks Tjenestemandsgrupper, om det samvittighedsfulde arbejde, om samarbejdsproblemerne med især Grünbaum og hans mindre glorværdige andel i retsopgøret efter besættelsen. Fra 7. klasse.
Faglitteratur
Hansen, Ole Steen: Danmarks befrielse 1945. Holte: Flachs, 2006.
Indhold: Bomber over København, krigen i Europa, krigen i Danmark, "Slaget om Danmark"; befrielsen. Gik det godt? Med litteraturhenvisninger og internetadresser. Fra 12 år.
Levine, Ellen: Den lange nat: en bog om modstandsbevægelsen og redningen af de danske jøder. Bagsværd: Carlsen, 2002.
På baggrund af samtaler med danske jøder og modstandsfolk skildrer en amerikansk forfatter modstandsbevægelsen i besættelsestidens Danmark, samt organiseringen af danske jøders flugt til Sverige i 1943. Fra 14 år.
Lundbak, Henrik (red.): Spærretid. Hverdag under besættelsen 1940-45. København: Nationalmuseet, 2005.
Essaysamling om danskernes hverdag under besættelsen med vægt på det der var fælles for de fleste: Mørklægning, erstatningsvarer, en national bølge, rationeringer, tyske soldater i gadebilledet og senere terror, kriminalitet og frygt for hvad krigsafslutningen ville bringe.
Knudsen, Dino (red.): Øjenvidner til Besættelsen - Danskere beretter om hverdag og krig 1940-1945. København: Haase & Søns Forlag, 2011.
220 personlige beretninger fra breve, dagbøger, erindringslitteratur, rapporter og redegørelser skrevet af danskere fra alle samfundslag om livet under besættelsen.
Meyhoff, Peder og Peter Mouritsen: Teknologihistorie. Århus: Systime, 2005.
Bogen behandler den teknologiske udvikling i et globalt perspektiv, men med hovedvægt på udviklingen i Europa og Danmark. Fra 15 år.
Mikkelsen, Hanne Guldberg: 2. Verdenskrig i Danmark. De små fagbøger. København: Gyldendal, 2003.
Da himlen blev sort; Danmark besat; Verdens-krig; Hitler; Tyskerne bestemmer; Livet under besættelsen; Danskerne gør modstand; Jøderne; Befrielsen; Efter krigen; Vigtige årstal. Fra 9 år.
Mørch, Søren: Den ny Danmarkshistorie – 1880-1960. København: Gyldendal, 1997.
Danmark og danskerne. Befolkningsvækst. Udviklingen inden for landbrug, håndværk, industri, handel og omsætning. Den offentlige forvaltning. Politiske omvæltninger. Træk fra kultur- og privatlivet. Fra 14 år.
Nielsen, Lizette Albæk: Richs og Rødspættesko: Hverdag under Besættelsen. Risskov: Klematis, 2004.
Om Danmark under den tyske besættelse 1940-1945 og hverdagen med dens rationering, varemangel, mørklægning og luftalarmer. Fra 12 år.
Pedersen, Knud: Churchill-klubben. København: Samleren, 1977.
Om en gruppe drenge og unge, der i Ålborg i foråret 1942 dannede besættelsestidens første sabotagegruppe. Fra 12 år.
Pundik, Herbert: Det kan ikke ske i Danmark: jødernes flugt til Sverige 1943.
København: Munksgaard, 1993.
Med forfatterens egen flugt til Sverige i efteråret 1943 som ramme bringes en række øjenvidneskildringer af jødiske flygtninge og deres hjælpere suppleret med omtale af tyskernes overvejelser. Fra 14 år.
Sevaldsen, Jørgen: Montgomery. Danmarks befrier. København, 2007.
En biografi om den britiske feltmarskals karriere. Han besøgte Danmark i maj 1945 sammen med de allierede soldater. Han vente tilbage i 1950'erne, hvor han som næstkommanderende for NATO fremlagde en hård kritik af Danmarks indsats under Den Kolde Krig.
Søeborg, Flemming: 9. april - Da Danmark blev besat. København: People's Press, 2011.
En introduktion til begivenhederne der førte til den tyske besættelse af Danmark d. 9. april 1940. En intens beskrivelse af forløbet af besættelsen og de umiddelbare reaktioner. Bogen skildrer såvel de storpolitiske og militære forhold som danskernes hverdag efter den tyske indmarch. Fra 14 år.
Skønlitteratur
Becker-Larsen, Klavs: Sabotør. København: Gyldendal, 2005.
Erindringsroman fra Danmarks besættelse. Halvstore drenge deltager aktivt i BOPAs aktioner, men moralske spørgsmål om ansvar, personligt mod og skyld melder sig undervejs. Fra 11 år.
Bødker, Benni: Besættelse. København: Carlsen, 2005.
Jespers storebror er soldat ved østfronten, og faderen er nazist. Gradvist ændres Jespers syn på tingene, og han slutter sig til en modstandsgruppe. Fra 12 år.
Hartmann, Nils: Farfars hemmeligheder. København: Gyldendal, 2001.
Karoline på 13 år får sin farfar til at skrive ned, hvad han kan huske fra sin barndom og ungdom i perioden 1930-1960. Det bliver til gode historier om hverdagen og om hvordan besættelsen påvirkede livet. Fra 11 år.
Jørgensen, Lars Holmgård: Sabotøren. København: Gyldendal, 2004.
Under besættelsen finder drengen Karl Christian en såret mand i skoven. Det ser ud til at være en modstandsmand, og alle i landsbyen hjælper med at skjule ham. Men der er noget galt, og situationen bliver dødsensalvorlig. Fra 12 år.
Korsbæk, Birthe: Mustard Point. Højbjerg, Forlaget Hovedland, 2011.
Dokumentarisk roman om Hvidstengruppen. Mustard Point var Hvidstengruppens nedkastningssted under 2. Verdenskrig, opkaldt efter den gode, hjemmelavede, stærke sennep, som serveredes på Hvidsten kro. Fra 14 år.
Reuter, Bjarne: Drengene fra Sankt Petri. København: Gyldendal, 2006.
Danmark 1942. I Aalborg danner en gruppe store drenge en hemmelig klub med det formål at gøre værnemagten til grin. Men tingene udvikler sig fra drengestreger til livsfarlig sabotage. Fra 12 år.
Sørensen, Annemette: Da freden kom. København: Forlaget Forum, 2010.
En lille roman om to drenges hverdag og oplevelser i besættelsestidens sidste dage og tiden efter 4. maj 1945. Fra 12 år.
Varmer, Hjørdis: Det forår da far gik under jorden. København: Forum, 2002.
Bentes 12-års fødselsdag i 1944 forløber ikke som ventet. Familien får besøg af Gestapo, og Bentes far, der er modstandsmand, må flygte for tyskerne. Fra 10 år.
Varmer, Hjørdis: Den vinter da far var i Sverige. København: Forum, 2002.
Hverdagen vinteren 1944-45 er præget af hyppige luftalarmer og rationering af madvarer og brændsel. Bente savner sin far, men også andre må undvære deres familie. Illustreret med sort/hvide stregtegninger og fotografier fra besættelsestiden. Fra 10 år.
Varmer, Hjørdis: Det forår da far kom hjem. København: Forum, 2002.
Med Danmarks befrielse kommer Den danske Brigade - heriblandt Bentes far - hjem. Også jøderne vender tilbage fra Sverige og KZ-lejrene og Bente bliver klar over, hvad krigsårene har betydet for dem. Fra 10 år.
Film
Spillefilm
Drengene fra Sankt Petri
Dansk film fra 1991 af Søren Kragh-Jacobsen.
Danmark 1942. I Aalborg danner en gruppe store drenge en hemmelig klub med det formål at gøre værnemagten til grin. Men tingene udvikler sig fra drengestreger til livsfarlig sabotage. Fra 12 år.
Matador afsnit 16-22
Dansk tv-serie fra 1978-1981 af Erik Balling.
Man følger indbyggerne i en lille, dansk provinsby, Korsbæk, under besættelsestiden.
Historiske foredrag og museumsarrangementer rundt omkring i landet.
Museets formål er at dokumentere og informere om besættelsestiden i og omkring Århus under den 2. Verdenskrig i årene 1940 til 1945.
Greve Museum har til huse i en stor firelænget gård med stråtækt stuehus fra 1826. De øvrige længer er fra 1897. Omkring gården ligger en smuk have med elementer fra den gamle bondehave. Museet fortæller om den lokale kulturhistoriske udvikling fra slutningen af 1700-tallet frem til i dag. Et af museets temaområder er hedebokulturen med de smukke hvidsyninger, et andet er forstadsudviklingen fra 1900. Museet har mange særudstillinger med kunst og kunsthåndværk, og forskelligartede arrangementer for børn og voksne.
Frihedsmuseet fortæller om den danske modstandskamp mod den tyske besættelse 1940-45. Udstillingens rødder går tilbage til Frihedsrådets udstilling 'Det kæmpende Danmark' i befrielsessommeren 1945. I 1957 fik museet sin egen bygning. Den nuværende udstilling blev indviet i 1995.
Frihedsmuseet ligger i Skanderborg Dyrehave og udstillingerne vises i autentiske omgivelser i to bunkers fra 2. Verdenskrig.
Frøslevlejrens Museum informerer primært om Frøslevlejren 1944-45, da lejren husede Det tyske Sikkerhedspolitis fanger i Danmark samt om deportationerne af fanger til KZ-lejre i Tyskland.
Mindelunden er anlagt, hvor tyskerne henrettede danske modstandsfolk under 2. Verdenskrig. Selve henrettelsespladsen er markeret med tre bronze-afstøbninger af træpælene. Monumentet, Moderen med den Dræbte Søn, er placeret i midten.
Mange andre byer i Danmark har også mindelunde til minde om besættelsestiden.
Besøg MuseumsCenter Hanstholm og oplev Nordeuropas største befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig. Museet består af Hanstholms enestående museumsbunker, der under krigen rummede en af de 4 store 38 cm kanoner. Ved bunkeren er opført en bygning, der rummer en spændende udstilling om »Atlantvolden«.
Foruden historien om Danmarks postvæsen helt tilbage til Christian 4.s tid fokuserer Post og Tele Museum på kommunikation i det 20. århundrede. Her får du historien om radioen, fjernsynet, computeren og mobiltelefonens udbredelse i Danmark.
Bunkeren er sammen med Hanstholm-stillingen, det største kystbatteri i Danmark. Anlægget fremstår i dag delvis som ruin. Bunkeren er en del af Varde Museum.
