Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. (7.-9. klasse).
Netlitteratur
Af Irene Hellvik i SIDEN SAXO 2003, nr. 1.
Hvorfor hedder en havartiost en havartiost, og hvorfor er Danmark så berømt for sine mælkeprodukter? Ja, det er faktisk kvindernes fortjeneste. I artiklen vises, hvordan de danske mejersker i 1800-tallet lagde grunden til Arlas succes.
Et undervisningsmateriale i pdf-format om tilblivelsen af dampen som drivkraft med arbejdsspørgsmål fra Skoletjenesten ved Danmarks Tekniske Museum. Til 5. -6. klasse.
Af Mads Findal Andreasen og Lisbeth Pedersen i SIDEN SAXO 2003 nr. 2.
I 1800-tallet udvandrede en lang række danskere. Man kunne forestille sig, at disse flygtede fra uroen i midten af 1800-tallet og søgte til fredeligere lande. Imidlertid viser undersøgelser af dansk udvandring til USA, at mange danske udvandre meldte sig til soldatertjeneste i den amerikanske borgerkrig. I artiklen fremgår det, at god hyre, udsigten til jord og genvejen til social accept var blandt hovedårsagerne til, at danskerne meldte sig til de barske kamphandlinger.
Industrialia er en populærvidenskablig internetportal for industri- og teknologihistorie. Man får et samlet overblik og indgang til viden om industri og teknologi gennem omtale af udstillinger, bøger og nyheder inden for området.
En artikelsamling om perioden 1870-1890 udarbejdet i samarbejde mellem en række kulturinstitutioner og udgivet af Golden Days in Copenhagen.
Artikelsamlingen omhandler så forskellige emner som Københavns udvikling fra fæstningsby til metropol, kunstens udvikling, påvirkningerne sydfra, arkitekturen og historiemaleriet, monarki og demokrati.
Læs om, hvordan de unge fandt sammen i ungdomslag på landet og i skolefællesskaber og studenterforeninger i byen i 1800-tallet. Til artiklen hører opgaver og på hjemmesiden, der er lavet af Dansk Folkemindesamling, findes såvel elev- og lærervejledning. Fra 7. klasse.
Læs om de årligt tilbagevendende fester, som var en vigtig del af det sociale liv i bondesamfundet. På hjemmesiden, der er lavet af Dansk Folkemindesamling, findes såvel elev- og lærervejledning. Fra 5. klasse.
Denne webudstilling, som Nationalmuseet står bag, fortæller om den økonomiske og sociale baggrund for nationalstaten gennem en række temaer. Siden består primært af tekst og billeder af enkelte genstande. Fra 6. klasse.
Et undervisningsmateriale med arbejdsspørgsmål i pdf-format fra Arbejdermuseet. Materialet tager udgangspunkt i virkeligheden omkring 1900 og undersøger hvordan arbejderbevægelsens visioner ændrede sig undervejs i det 20 århundrede. Til 8.-10. klasse.
Privat hjemmeside produceret med støtte fra Undervisningsministeriet om de sønderjyder, der deltog i 1. Verdenskrig på tysk side, fordi Sønderjylland dengang var en del af Tyskland. Siden indeholder breve og dagbøger fra en række navngivne soldater og temaer, der belyser forskellige aspekter af krigen. Fra 7. klasse.
Faglitteratur
Christiansen, Niels Finn: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bind 12; Klassesamfundet organiseres. København, 2004.
Hvidt, Kristian: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bind 11; Det folkelige gennembrud. København, 2004.
Mørch, Søren: Den ny Danmarkshistorie. København, 1998.
Danmark og danskerne. Befolkningsvækst. Udviklingen inden for landbrug, håndværk, industri, handel og omsætning. Den offentlige forvaltning. Politiske omvæltninger. Træk fra kultur- og privatlivet. Fra 14 år.
Mørch, Søren: Den sidste danmarkshistorie: 57 fortællinger af fædrelandets historie. København, 2006.
Om hvorledes Danmark blev en nationalstat i løbet af 1800-tallet, og hvorledes dette begreb allerede er ved at være forældet.
Skønlitteratur
Bang, Herman: Stuk. København, 1887.
Roman om 1880'ernes København. Det er en skildring af det moderne, overfladiske storbyliv.
Bang, Herman: Tine. København, 1889.
Krigen i 1864 danner baggrund for historien om en ung piges kærlighedstragedie.
Christensen, Christian: En rabarberdreng vokser op. København, 1961.
Erindringsbog, som handler om Christians opvækst i en fattig arbejderfamilie på Nørrebro i København omkring år 1900.
Nexø, Martin Andersen: Pelle Erobreren. 1906.
Stor fortælling om Pelle, som vokser op som fattig landarbejder på Bornholm, og siden hen oplever livet i Københavns arbejderklasse.
Rindel, Gerd: Øretævens vej. København, 1998.
Selv om Bernhard kun er 11 år, går han ikke i skole hver dag. I København i 1876 måtte børnene i fattige familier arbejde for at tjene penge til hjemmet.
Fra 10 år.
Sigmund, Pia: Emanuel og Louise fra Nyboder: 1872. Børn i Danmarks historie. København: Alinea, 2006.
Året er 1872, og to søskende, der bor i Nyboder i København, fortæller om deres liv. Blandt andet om hvordan de bor, hvad de leger, om deres familie, deres skole, deres mad og tøj, om Slaget på Fælleden og om hvordan de fejrede jul. Fra 10 år.
Sigmund, Pia: Ruth og Bjørn fra Sønderjylland: 1914. Børn i Danmarks historie. København: Alinea, 2008.
To søskende, der bor i Aabenraa i Sønderjylland, fortæller om deres liv i en dansk familie i Tyskland i 1914. Blandt andet om hvordan de bor, hvad de leger, deres tyske skole, deres mad og tøj og om det sønderjyske sprog. Desuden om Sønderjyllands historie fra 1864 og Dybbøl til 1. verdenskrig og genforeningen med Danmark i 1920. Fra 10 år.
Film
Spillefilm
Pelle Eroberen
Dansk film fra 1987 af Bille August.
Den midaldrende enkemand Lasse (Max von Sydow) kommer med sin lille søn Pelle (Pelle Hvenegaard) fra Sverige til Bornholm og arbejder på en større gård. Det er udgangspunktet for skildringen af landarbejdernes fattige og barske kår omkring 1900.
Historiske foredrag og museumsarrangementer rundt omkring i landet.
Hverdagen er centrum i museets fire faste udstillinger. På museet møder du tiden fra i dag og 150 år tilbage. Så længe har arbejderne eksisteret i industrien her i landet, og så længe har familiens liv været optaget af arbejde, løn og fritid. Men hverdagen og arbejderhistorien er også kunst - især i museets skiftende særudstillinger, der både viser temaer eller enkelte kunstneres arbejder.
Det enestående industrianlæg Brede Værk giver et indtryk af et sammenhørende fabrikssamfund med arbejderboliger og mesterboliger, fabriksherrens landsted, spisehus, asyl til børnene, gartneri og park.
Tag på byvandring på Østrebro, Vesterbro og Nørrebro i København.
Museet i Helsingør giver svar på spørgsmål om elektricitet, biler, fly, gamle håndværk, patenter, computere og meget andet. Her kan man også se i hvilken retning, al denne teknik leder vores samfund.
Museet har fokus på mange ting såsom landbrug, veteranbiler, købmandsbutikker osv.
Den Gamle By er et levende billede af livet, som det var i de gamle danske byer. Her kan man opleve en købstad på H.C. Andersens tid, hvor eventyret venter lige om hjørnet.
Greve Museum har til huse i en stor firelænget gård med stråtækt stuehus fra 1826. De øvrige længer er fra 1897. Omkring gården ligger en smuk have med elementer fra den gamle bondehave. Museet fortæller om den lokale kulturhistoriske udvikling fra slutningen af 1700-tallet frem til i dag. Et af museets temaområder er hedebokulturen med de smukke hvidsyninger, et andet er forstadsudviklingen fra 1900. Museet har mange særudstillinger med kunst og kunsthåndværk, og forskelligartede arrangementer for børn og voksne.
Samlingen er grundlagt af tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprung (1836-1908). Det er en samling af dansk kunst fra hele 1800-tallet og et stykke ind i 1900-tallet. I bygningen har man forsøgt at genskabe atmosfæren i et privathjem med kunstnermøbler og andet samtidigt inventar.
Industrimuseet er et statsanerkendt kulturhistorisk specialmuseum i Vejle Amt. Museets arbejdsområde omfatter formelt set arbejder-, håndværker- og industrikulturen efter 1850.
Udstillingen Frihed, lighed og borgerskab 1840-1908 fortæller om da det nye industriborgerskab efter grundlovens indførelse i 1849 fik stor indflydelse på byens udvikling med nye industri- og arbejderkvarterer og nye villakvarterer. Borgerskabets forretningsliv og forlystelsesliv blev en del af gadebilledet. København i 1900-tallet, hvor navnlig det demokratisk valgte folketing og bystyre stod for udviklingen af et velfærdssamfund, der fulgte den enkelte borger fra vugge til grav.
Nationalmuseets enhed Danmarks Nyere Tid beskæftiger sig med danskernes historie fra 1660 til i dag. Alle samfundsgrupper i alle egne af landet skal kunne genkende dele af deres egen historie i enhedens udstillinger. De mange kulturhistoriske genstande i udstillingerne belyser livet og hverdagen i Danmark fra enevældens indførelse i 1660 og frem til i dag.
Den verdenskendte danske billedhugger Bertel Thorvaldsens værker kan opleves på Torvaldsens Museum i København.
