Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. (7.-9. klasse).

Baggrund

I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme i forhold til folkestyret. Det medvirkede til, at Grundloven blev harmonisk og gennemtænkt. Men allerede i 1850 blæste konservative vinde over Europa.

Den intellektuelle overklasse fik kolde fødder ved tanken om, at flertallet nu skulle varetage det store ansvar. Det lykkedes derfor de konservative kræfter at få indskrænket valgretten i den såkaldte gennemsete Grundlov af 1866, og et konservativt flertal sikredes i Landstinget. Derfor var det først med Grundloven af 1915, at folkestyret blev folkeligt.

Sådan gør du

  1. Læs først nedenstående kilde.
  2. Redegør kort for kildens indhold.
  3. Svar derefter på følgende spørgsmål:
    1. Hvem er magten delt mellem i Grundloven?
    2. Hvem kunne i følge Grundloven af 1849 stemme til Folketingsvalg?
    3. Hvilke konsekvenser har undtagelserne i §35 for stemmeretten?
    4. Hvilke forskelle er der i valgretten til Folketinget og Landstinget?
    5. Hvilke konsekvenser har dette for, hvem der havde stemmeret til Rigsdagsvalg?
    6. Hvilke rettigheder opnåede borgerne §85-95 med Grundloven af 1849?

Kilde

"§ 2.
Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.

(...)

§ 34.
Rigsdagen bestaaer af Folkethinget og Landsthinget.

§ 35.
Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han:

  1. uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold;
  2. nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt;
  3. er ude af Raadigheden over sit Bo;
  4. ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer.

§ 36.
Valgbar til Folkethinget er, med de i § 35 a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 25de Aar.

§ 37.
Antallet af Folkethingets Medlemmer skal omtrent være efter Forholdet af 1 til 14000 Indvaanere. Valgene foregaae i Valgkredse, hvis Omfang bestemmes ved Valgloven. Enhver Valgkreds vælger Een blandt dem, der have stillet sig til Valg.

§ 38.
Medlemmerne af Folkethinget vælges paa 3 Aar. De erholde et dagligt Vederlag.

§ 39.
Valgret til Landsthinget har Enhver, der ifølge § 35 har Valgret til Folkethinget. De Valgberettigede vælge af deres Midte Valgmænd efter de Bestemmelser, som gives i Valgloven.

§ 40.
Valgbar til Landsthinget er enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, og hvis Bo ei er under Opbuds- eller Fallitbehandling, naar han har fyldt sit 40de Aar og i det sidste Aar enten har svaret i directe Skat til Staten eller Communen 200 Rbd., eller godtgjør at have havt en reen aarlig Indtægt af 1200 Rbd.
I de Valgkredse, hvor Antallet af Valgbare efter denne Regel ikke naaer det Forhold til Befolkningen, som fastsættes i Valgloven, forøges Antallet af de Valgbare med de høiest Beskattede i Valgkredsen, indtil dette Forhold er naaet.

(...)

§ 85.
Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den Anholdte ikke strax kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kjendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgjøre, at han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse.
Den Kjendelse, som Dommeren afsiger, kan af Vedkommende strax særskilt indankes for høiere Ret.
Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel.

§ 86.
Boligen er ukrænkelig. Huusundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, alene skee efter en Retskjendelse.

§ 87.
Eiendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Eiendom, uden hvor Almeenvellet kræver det. Det kan kun skee ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning.

§ 88.
Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov.

§ 89.
Den, som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde.

§ 90.
De Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres Oplærelse, ville erholde fri Underviisning i Almueskolen.

§ 91.
Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany indføres.

§ 92.
Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaa Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regjeringsforanstaltning. Dog kunne Foreninger foreløbigen forbydes, men der skal da strax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse.

§ 93.
Borgerne have Ret til at samles ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben Himmel kunne forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred.

§ 94.
Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun indskride, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgjæves er opfordret til at adskilles.

§ 95.
Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar, efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver."

Kilde: Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 på www.ft.dk

Aktiviteter   Læs mere   Litteraturliste   Museer m.m.

Quiz

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. (7.-9. klasse).

Tidsperioder i Danmarkshistorien

Test din viden i spillet "Tidsperioder i Danmarkshistorien" og se, om du har styr på perioderne. (3.-9. klasse).

Denne side kan kun ses af abonnenter

Log på med

 
 
 
 
Log ind