Barndom i jernalderen

Der er meget få spor efter børn fra jernalderen. Børnene lærte om livet af forældrene ved at deltage i hverdagens arbejdsopgaver og fra fortællinger om guderne og slægten.

Man ved det ikke

Der er ikke ret mange spor af børn fra jernalderen. Derfor ved man heller ikke ret meget om, hvordan livet var for børn dengang. Man ved fx ikke, hvornår børn fik deres navn, om fødselsdage var noget, som man fejrede, eller hvornår man gik fra at være barn til at blive voksen.

Ingen skoler

Der var ingen skoler. Børnene hjalp til i hverdagen og gik med de voksne ud og arbejdede. Sådan lærte børnene, hvordan man dyrkede korn, pløjede marker, samlede planter, passede dyr, smedede jern, spandt uld til garn, vævede, valgte træ til redskaber, fandt vand og ikke mindst, hvordan man "passede" guderne.

Viden om slægten og om guderne

Der var ingen bøger i jernalderen, hvor man kunne læse om historien og lære om slægten og guderne. Runealfabetet blev opfundet i jernalderen, men man brugte det endnu kun til at skrive navne og magiske ord på særlige ting med.

Viden om slægten, guderne og myter fik børnene fra de voksne. Historierne blev fortalt igen og igen, så børnene selv kunne give denne viden videre til deres egne børn engang.

Legetøj

De fleste børn kan lide at lege. Sådan var det nok også i jernalderen. Man ved bare ikke, hvad de legede dengang. Man har fundet nogle lerkugler med små sten inden i, som rasler, når man ryster lerkuglen. Legetøj er tit noget, der kan lave lyde, så måske var lerkuglerne legetøjsrangler til små børn.

Mange børn døde tidligt

I samfund uden moderne medicin, læger og hospitaler dør mange børn ofte i en tidlig alder. Sådan har det nok også været i jernalderen. Børnene blev oftest begravet efter de samme skikke som de voksne. Var barnets familie rig, kunne barnet få mange gaver med i graven.

I en rig grav havde barnet på 12-13 år fået en fingerring af tin, en skive af guld samt en lille og to store jernknive med sig.

Af Leonora Thofte
Opdateret 17. april 2012

Quiz

Lerrangler

Man har måske haft legetøjsrangler af ler i jernalderen, og du skal prøve at lave en kopi. (3.-4. klasse).

Netlitteratur

Barn i jernalderen

Læs artiklen om, hvordan også børnene i jernalderen måtte hjælpe til med det daglige arbejde, og svar dernæst på spørgsmål ved at klikke på spørgsmålstegnet nederst til højre. Siden er udarbejdet af Museumscenter Aars og henvender sig primært til 3.-6. klasse.

Faglitteratur

Byrjalsen, Inger: Jernalderen - De små fagbøger. København, 2000.
Om Grauballemanden, jern, krige, husdyr, landsbyen, skatte af guld og sølv, lov og straf samt skibe. Stikordsregister. Fra 9 år.

Ebbesen, Klaus. Våben af jern – sejr og nederlag. København, 1990.
Bl.a. om de store våbenofre, guldhornene, moseligene samt landsbyerne og hverdagslivet. Hertil findes arbejdsblade. Fra 10 år.

Jensen, Margit Broust: Alle tiders jernalder. København, 2001.
Danmarks jernalder i tekst og billeder. Fag - og skønlitterære afsnit. Der fortælles om Danmarks klima, bebyggelse og færdsel til vands og til lands. Mange fund beskrives ligesom der fortælles om konger og krige. 3.-6. klasse.

Kold, Arne: Vi rekonstruerer jernalderen. Bind 1-6. København, 1970.
Arkæologen arbejder, huset, landbruget, keramikken, vævningen, dagligliv og tro. Fra 13 år.

Michaelsen, Karsten Kjer: Tag over hovedet – fra jægerfolkets telte til vikingernes huse. København, 1998.
Om livsvilkårene i oldtiden med udgangspunkt i boligen - de første rensdyrjægeres telte, jægerstenalderens hytter, bondestenalderens stolpehuse, jernalderhusene og vikingernes Trelleborghuse. Fra 6./7. klasse.

Skønlitteratur

Bødker, Cecil: - men i hvert fald i live. København, 1999.
14-årige Franciska bliver en dag skyllet i land på en øde strand i en anden tid - i oldtiden. Hun må klare sig blandt trællefolket, men det er mødet med den unge barske høvding med de ravgule øjne, der bliver afgørende for hende. Det er farligt at være anderledes og udenfor landsbyens fællesskab, når der skal ofres et menneske til guderne, men Franciska føler sig nogenlunde tryg som Fru Hilde, høvding Urik Alrådes hustru. Fra 12 år.

Christiansen, Ole E.: Det store togt. En fortælling om mennesker i Danmarks jernalder omkring år 200. København, 1980.
Danerne overfalder den fredelige landsby Næsby med mord og brand. Sammen med slægt og venner fra Åby drager Næsby-boerne med en flåde mod danernes øer. Ugerningen skal hævnes. Fra 10 år.

Felbo, Mette: Gaven til guderne. Odense, 2007.
Billedbog. Nils besøger en udgravning, hvor han finder en glat, hvid sten. Med den under sengen drømmer han sig tilbage til jernalderen, hvor landsbyen overfaldes. Landsbyens mænd vinder, og de ofrer en mængde krigsbytte. Egnet til højtlæsning/formidling fra 5 år. Selv-læsning fra 9 år.

Fisker, Robert: Nornernes ring. Århus,1979.
Børnene Tora og Torkil drager sammen med deres ven Munin, der bærer nornernes magiske ring, på rejse i Danmarks fortid. De oplever mange spændende begivenheder i jernalderen og vikingetiden. Fra 12 år.

Fisker, Robert: Grauballemanden og andre af mosens vidner fra fortiden. København, 1983.
Indledes med forfatterens historiske fortælling om Rune, der i jernalderen må lade sig ofre og i 1952 bliver fundet og kendt som Grauballemanden. Derefter gennemgås fundets historiske betydning og mulige forklaringer på offerhandlingen. Fra 13 år.

Hansen, Arne: Den fremmede. Grauballemandens sidste dage. Randers, 1983.
Historisk fortælling om Grauballe-mandens sidste dage. En træl skal ofres ved storbøndernes forårsfest. Høvdingens sønnesøn Byrd og vennen Orm sympatiserer ikke med trællesystemet og søger hjælp hos herulernes høvding Alle. Fra 12 år.

Hansen, Arne: Den nye boplads. Århus, 1986.
Trællene - med Glum som anfører - er på flugt fra Sote og hans ryttere. Undervejs møder de Guldheksen, Tudsemund og mange farer, før de finder et sted at slå sig ned i frihed. Fra 12 år.

Michaelsen, Karsten Kjer: Regnar. Bind 1-4. Glamsbjerg, 1996.
Regnar lever i jernalderlandsbyen Guthum - Gudme - på Sydfyn omkring år 350. Her deltager han sammen med sin far i opførelsen af et langhus til høvdingen. Fra 10 år.

Nielsen, Jørgen Hartung: Gudens gave. København, 1993.
Historisk roman der foregår i jernalderen. Fremmede krigere truer landsbyen. Drengen Alvin er med til at ofre det store sølv-kar til guderne. Mon guderne så vil hjælpe til, så de kan redde landsbyen? Fra 9 år.

Nielsen, Kjeld V.: Ud af mørket. En vendelbohistorie fra jernalderen. København, 2001.
Ketil lever i jernalderen, men hans fredelige sind passer ikke til tiden med togter, ulvejagt og hævntørst. Selvom hverdagen fylder mest, ender det med, at Ketil må flygte fra hjem og familie. Fra 14 år.

Petersen, Sven Aage Wøhlk: Det gyldne smykke. København, 1984.
Handlingen foregår i den del af jernalderen der kaldes germansk jernalder. Ulfs landsby plyndres og nedbrændes. Forældrene myrdes og kæresten Hild og søsteren Gun bortføres. Derfor drager Ulf og vennen Hake på hævntogt uvidende om de dramatiske begivenheder, der venter dem. Fra 12 år.

Wrangel, Ettie: Nerthusstenens hemmelighed. København, 1982.
Jernalderfortælling om børnene Yngve og Gyride, som bliver alene, da ukendte gerningsmænd overfalder bopladsen. De møder jægeren Stakhart og drager sammen ud for at hævne udåden. Fra 12 år.

Dokumentarfilm

Jernalderfolket

Dansk dokumentar fra 1989 af Historisk- arkæologisk Forsøgcenter.
Om dagliglivet i en jernalderlandsby som det kan have formet sig for 2000 år siden. Kan lånes på Center for undervisningsmidler.

Mysteriet i Himlingøje

Dansk dokumentar fra 1994 af Ulla Rønnow.
Mysteriet i Himlingøje. Med udgangspunkt i et arkæologisk fund, skelettet af en ung mand fra en stormandsslægt i Himlingøje på Stevns, fortælles om livet i jernalderen i Danmark og i Europa, hvor romerne og germanerne regerede. Fra 6. klasse. Kan lånes på Center for undervisningsmidler.

Spillefilm

Gladiator

Amerikansk spillefilm fra 2000 af Ridley Scott.
Fortælling om en general i den romerske hær, der mister sin familie og sin position og bliver gladiator. Filmen indledes med en krigsscene mellem romerne og germanerne. Handling foregår forskellige steder i det store romerske rige i tiden efter Kejser Markus Aurelius ca. 180 år e.v.t..