Opfindelser i jernalderen

Jernet satte udviklingen af jernaldersamfundet i gang, og jernaldermennesket fik også mere tid pga. det nye køkkenredskab - drejekværnen.

Jernets opdagelse - en virkelig sentation

Opdagelsen af jern og udviklingen af metoder til at udvinde og smede jern betød, at landbruget og dermed samfundet udviklede sig meget. Det var i området omkring Sortehavet, man først opdagede jernet og fandt ud af, hvordan det kunne udvindes. Det tog ca. 1500 år før jernteknologien kom til Danmark via kelterne 500 år f.v.t.

Jernets fordele

Der findes ikke bronze i Danmark, derfor måtte man i bronzealderen importere bronze fra udlandet. Myremalm, som man udvinder jernet af, findes derimod i naturen i Danmark på steder, hvor grundvandet løber tæt ved jordoverfladen.

Redskaberne, man lavede af jernet, var også skarpere og hårdere, end når man lavede dem af bronze. Det betød en forbedring af redskaberne til landbruget, i hverdagen og til krige.

Uden jern ingen jernbaner

Opdagelsen af jernet og opfindelsen af jernteknologien har betydet, at man den dag i dag kan fremstille biler, toge, jernbaner, kæmpebroer og meget meget mere. Samfundet i dag ville have set helt anderledes ud, hvis vi ikke havde jern.

Drejekværnen - nu dobbelt så hurtig!

Omkring år 200 år e.v.t. fik man et nyt redskab i køkkenet. Drejekværnen kunne male korn til mel. Før drejekværnen havde man malet mel på en skubbekværn.

Skubbekværnen

En skubbekværn bestod af en flad eller lidt fordybet sten, som man lagde kornet på. For at få kornet malet brugte man en rund sten, der maste kornet ved at blive ført frem og tilbage over den flade sten. Det var hårdt arbejde, og det tog langt tid at male mel til brød og grød på den måde.

Men så kom drejekværnen, som kunne gøre arbejdet mindst dobbelt så hurtigt, og det gav tid til andre ting.

Drejekværnen

En drejekværn bestod at to store sten oven på hinanden. Den nederste kaldtes for liggeren, fordi den bare lå fast og ikke bevægede sig. Den øverste kaldtes for løberen, fordi det var den, man drejede rundt for at male kornet til mel mellem de to sten.

Der var et hul i midten af løberen, som man hældte kornet ned i. Herfra kunne kornet komme ind mellem stenene. På løberstenen sad et håndtag eller en kæp spændt fast, som man drejede løberstenen rundt med.

Fordi de to sten var store og tunge, og det ikke var så hårdt at holde løberstenen i gang, kunne man male meget mere mel ad gangen end på en skubbekværn.

Af Leonora Thofte
Opdateret 30. april 2012

 
Aktiviteter   Læs mere   Litteraturliste   Museer m.m.

Quiz

Melets vej fra skubbekværn til industrimølle

I skal lave en planche over udviklingen af metoder til at fremstille mel. (3.-6. klasse).

I jernalderen begyndte man at udvinde jern fra den myremalm, som man kunne finde i naturen.

Tomasz Kuran.

Fakta

500 f.v.t.: Jernteknologien.
200 f.v.t.: Drejekværnen.

Vidste du, at..

der skulle bruges 250 kg. myremalm for at fremstille 20 kg. jern?