Danmark ville have set meget anderledes ud, hvis vi stadig var en helstat. Undersøg, hvordan det ville være. (7.-9. klasse).
Netlitteratur
Af Eric Lerdrup Bourgois i SIDEN SAXO 2004, nr. 3.
Den danske gesandt i Paris, Christoffer Dreyer, havde placeret sig godt. I 1799 kendte han til Napoleon Bonapartes hemmelige kupplaner. Dette gav den danske regering enestående oplysninger om forholdene i det revolutionære Frankrig.
Af Ulrik Langen i SIDEN SAXO 2003, nr. 3.
Franskmanden François Céléstin de Loynes-Barraud de la Coudraye var flygtet fra Frankrig i revolutionsårene og fandt et refugium i København, hvor han kunne hellige sig sine videnskabelige studier. Men han var også glødende royalist, og dette gav ham alvorlige problemer med den danske censur, da et stort værk endelig skulle udgives.
Af Eric Lerdrup Bourgois i SIDEN SAXO 2007, nr. 32
I løbet af februar 1805 havde den danske gesandt i Paris, Christopher Vilhelm Dreyer, en række samtaler med den franske marskal Jean-Baptiste-Jules Bernadotte. Samtalerne berørte direkte dansk-franske interesser – politiske som personlige.
Faglitteratur
Busck, Steen (red. et. al.): Danmarks historie i grundtræk. Aarhus, 2002.
Damsholt, Tine: Fædrelands kærlighed og borgerdyd. København, 2000.
Skønlitteratur
Helleberg, Maria. Patrioten. Bind 17 i serien Slægten. København: Lindhardt og Ringhof, 2010.
Troels Dane drager i 1797 ud for at opleve verden. Den unge mand kommer omkring både slavehandel, søkrig, Europas politiske strømninger, patriotisme og samfund med store klasseskel, før han vender hjem til det trygge hjemlige gods Daneborg.
Helleberg, Maria. Bombardement. Bind 18 i serien Slægten. København: Lindhardt og Ringhof, 2010.
Ludvig Dane er succesrig forretningsmand i København, men rigtig tilfreds med sit liv er han ikke. Bombardementet af København i 1807 vender dog op og ned på hans liv, både privat og arbejdsmæssigt.
Weitze, Charlotte. Sværmeri. Bind 19 i serien Slægten. København: Lindhardt og Ringhof, 2010.
Marie-Louise Dane bliver enke i en ung alder og blomstrer op. Hun forlader slottet Daneborg og slår sig ned hos familien Rahbek i Bakkehuset og møder adskillige af guldalderens skønånder. Hun tager til Rom med billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, og efter nogle tumultariske år vender hun atter tilbage til København, hvor hun genser sit livs kærlighed, maleren I.C. Dahl.
Historiske foredrag og museumsarrangementer rundt omkring i landet.
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg har en stor samling af portrætter, relieffer og fotografiske portrætter. Museet har også en væsentlig samling af historiemalerier, der viser udvalgte situationer fra Danmarkshistorien.
Udstillingen Danmarkshistorier 1660-2000 er en permanent udstilling, som handler om det danske samfund fra 1660 til 2000. De mange kulturhistoriske genstande i udstillingen belyser livet og hverdagen i Danmark fra enevældens indførelse i 1660 og frem til i dag.
Orlogsmuseet er et kulturhistorisk museum, hvis hovedopgave det er at præsentere den danske flådes historie og righoldige samlinger for offentligheden.