Tidlig enevælde

I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat til at regere landet af Gud, og denne opgave gik kun i arv fra konge til søn.

Kongeloven

Enevælden blev skrevet ind i den såkaldte Enevoldsarveregeringsakt den 10. januar 1661. Den gjorde kongen til enevældig hersker indsat af Gud, og al magt blev derfor samlet hos kongen. Enevældens grundlov blev nedskrevet i Kongeloven af 1665. Den kom til at gælde, indtil Danmark blev et demokrati med Grundloven i 1849. I europæisk sammenhæng er Kongeloven enestående. Den er den eneste nedskrevne enevældige forfatning. Med den blev det fastsat, at kongens magt var absolut.

Krig og skatter

Kongen bestemte suverænt, om Danmark skulle i krig. Han styrede opkrævningen af skatter og afgifter, og han kunne udnævne og afskedige alle statslige ansatte. Hvis man ikke overholdt kongens ret til enevældigt at regere, kunne det straffes med døden.

Adelens magt svækkes

Før 1660 havde adelen gennem rigsrådet valgt kongerne. De havde krævet, at kongen skulle underskrive en håndfæstning, der satte rammen for hans magt. Med indførelsen af enevælden svækkede kongen adelens magt. Før 1660 havde adelen også haft eneret på at besidde godser, men med enevældens indførelse blev det også muligt for borgere at erhverve sig et gods.

Danmarks størrelse

I den tidlige enevælde fra 1660-1788 var Danmark meget større, end landet er i dag. Kongen regerede over både Danmark, Norge, Island, Grønland, Færøerne, og han var hertug i de tyske områder Slesvig, Holsten og Oldenburg.

Fornuften vinder frem

Op gennem den tidlige enevælde begyndte flere og flere at stille spørgsmålstegn ved det kristne verdensbillede. Videnskaben stormede fremad, og fornuften vandt gradvist frem i forhold til troen. Det blev bl.a. accepteret, at Jorden ikke var centrum i universet.

Oplysningsfilosofi

Al den nye viden, der kom frem, inspirerede hele Europa. Oplysningsfilosofferne så det som deres pligt at oplyse befolkningen om den nye viden og fornuft. De kæmpede for det, de kaldte borgernes naturlige rettigheder og senere hen menneskets rettigheder.

Oplysningen i Danmark

Tankerne vandt gradvist frem i Danmark gennem 1700-tallet. Mest fremtrædende fra 1770-72, hvor den sindssyge Christian 7.s læge, Johan Friedrich Struensee, var Danmarks egentlige hersker.

Af Janus Benn Sørensen og Michael Bregnsbo
Opdateret 23. januar 2012

Quiz

Kildeopgave om Kongeloven 1665

Læs Kongeloven fra 1665 og svar på nogle kildekritiske spørgsmål. (7.-9. klasse).

Barokkens København - kort tur

Start ved metroen på Kongens Nytorv og fortsæt ned ad Bredgade, til du kommer til Nicolai Eigtveds Frederiksstad. Slut af med at spise frokost i Amaliehaven. Varighed ca. 45 min. Se ruten på kortet. (7.-9. klasse).

Barokkens København - lang tur

Start ved Nationalmuseet ved Frederiksholms Kanal, kryds over Marmorbroen og gå igennem ridebaneanlægget og Christiansborg Slot. Fortsæt ad Holmens Kanal til Kongens Nytorv, gå ad Bredgade og slut af med at spise frokost i Amaliehaven. Varighed ca. 90 min. eller længere alt efter hvilke steder, der besøges undervejs. Se ruten på kortet. (7.-9. klasse).

Rokokoens København

Der er bevaret mange fine bygninger i rokokostil i København. Gå på opdagelse fra Christiansborg Slot på Frederiksholms Kanal, en tur over Christianshavn og slut af på Amaliegade og ved Amalienborg. Oplev undervejs eksempler på rokokoarkitekturens karakteristika. (7.-9. klasse).

Tidsperioder i Danmarkshistorien

Test din viden i spillet "Tidsperioder i Danmarkshistorien" og se, om du har styr på perioderne. (3.-9. klasse).

Podwalk i Frederiksstaden

Saxo-institutet ved Københavns Universitet udarbejdede i forbindelse med Golden Days 2010 en podwalk i bydelen Frederiksstaden i København. (5.-9. klasse).