Netlitteratur
Privat hjemmeside der fortæller om årtiet 1960'erne nationalt og globalt. Politik, tidens musik og film, ungdomsoprør, hippier og blomsterbørn, den første månelanding, Vietnamkrigen og Cubakrisen gennemgåes i en række artikler. Fra 7. klasse.
Industrialia er en populærvidenskablig internetportal for industri- og teknologihistorie. Man får et samlet overblik og indgang til viden om industri og teknologi gennem omtale af udstillinger, bøger og nyheder inden for området.
Af Kristine K. N. Midtgaard i SIDEN SAXO 2003, NR. 4
Der er sjældent tapeter på skibe, og således næppe heller på hospitalsskibet Jutlandia. I år er det 50 år siden, at Jutlandia efter tre togter i Korea vendte endeligt hjem til Danmark. I denne anledning har historikeren Kristine K.N. Midtgaard gravet dybt i arkiverne og ser nærmere på, hvorfor Danmark sendte netop et hospitalsskib til støtte for den amerikansk-ledede FN-aktionen i Korea.
Af Kenn Tarbensen i SIDEN SAXO 2004, nr. 3.
Fra slutningen af 1960’erne og frem kom det i Danmark flere gange til konfrontationer mellem myndighederne og unge mennesker. Disse var drevet af mange forskellige interesser og ønsker. Nogle var revolutionære, andre manglede bare et sted at bo. Uanset de bagvedliggende grunde medførte dette uro, kendt fra Christiania og den senere BZ-bevægelse. I Aarhus frygtede politikerne, at denne uro i 1981 skulle brede sig fra København til det jyske.
Se Nationalmuseets virtuelle udstilling, der skildrer modedragtens kulturhistorie i Danmark fra 1700-tallet til 1980'erne.
Andersen, Gorm B. og Kirsten Andersen: Folkekirken og andre kirker. Ørbæk: Tommeliden, 1996.
Folkekirken, dens udvikling og stilling i dag, samt kirkeretningerne Grundtvigianisme og Indre Mission. Den Romersk-Katolske Kirke, Baptistkirken, pinsebevægelsen, Metodistkirken, Frelsens Hær og Jehovas Vidner. Fra 13 år.
Andersen, Knud Erik: Sekter og nyreligiøsitet. København: OP-forlag, 1994.
Sekter/pseudo-kristne bevægelser (Jehovas Vidner; Syvende Dags Adventisterne; Mormonerne/Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige; Kristen Videnskab/Christian Science); Nyreligiøsitet (Moon-bevægelsen; Hare Krishna; Scientology; New Age); Dialogcentret - hvad er det?. Fra 15 år.
Dahlmann-Hansen, Kirsten: Bolig, landsby og by. København: Aschehoug, 1984.
Bolig og landsby i vikingetiden. Fæstebondens og herremandens bolig og arbejde. Fra landbrug til industri. Nutidens byer og boliger. Fra 9 år.
Gilmour, Sarah: Det 20. århundredes mode: 70'erne. København: Bogfabrikken Fakta, 2005.
Indhold: Glamour og oprør; Retromode; Orientens mystik; Glam og glimmer; Hverdagens mode; Fysisk mode; Discokonger og -dronninger; Bypartisaner; Denim til alle; Punkmode; De nye romantikere Japansk mode; Teknologien bag halvfjerdsernes mode. Fra 12 år.
Hansen, Krister: Frikvarter - fritid - ferie, i barnets århundrede. Valby: Landsforbundet DUI-Leg og Virke, 2002.
Indhold: Hvad skal vi lege og hvorfor?; Legetøj; Sommerferie; Frikvarter og skoleudflugter; Fastelavn er mit navn; I søndagsskole; Børneorganisationer; Børnebøger; Kulørte hæfter; Tegneserier; I biffen; Radio og fjernsyn; At samle på noget; Alt det andet; Hvorfra ved vi det? Fra 13 år.
Hansen, Krister: Livets alvor, i barnets århundrede. Valby: Landsforbundet DUI-Leg og Virke, 2004.
Indhold: Skole ; Lovens lange arm ; Pligter ; Arbejde ; Spanskrørets saga ; Sundhed og sygdom ; Fremmede ; De udstødte ; Krigen ; Mobning ; Ind i de voksnes rækker. fra 13 år.
Hatt, Christine: Tøj og mode i moderne tid. København: Flachs, 2001.
Om moden i Europa og USA i perioden 1800-2000, hvor industrialiseringen muliggjorde et langt større udvalg af dragter og stoffer end tidligere og om udviklingen inden for såvel haute couture som det masseproducerede tøj. Fra 11 år.
Hiort-Lorenzen, Marianne: Bli´r det til huse?. København: Mallings, 1984.
I tekst og farvefotos berettes om arbejdet på en byggeplads, fra udgravning til færdig bolig. Fra 10 år.
Hyltoft, Ole: Hverdagen blev anderledes - fra 1920 til i dag. København: Aschehoug, 1983.
Om udviklingen i vort århundrede indenfor bl.a. områder som bolig, transport, kunst, arbejde og fritid. Fra 12 år.
Levy, Joel: Tænk at leve uden: historien bag hverdagens brugsting. København: Lademann, 2003.
Lindgren, Malin: Dagligdag i Danmark – 1945 til 2000. København: Høst og Søn, 2001.
Indhold: 1: Dagen derpå, 1945-1950. - 2: Afdansning i den borgerlige, 1950-1955. - 3: Vokseværk, 1955-1960. - 4: Lunt i svinget, 1960-1965. - 5: Hip, hippie hurra, 1965-1970. - 6: Tidehverv, 1970-1975. - 8: Og det var Danmark, 1980-1985.
Lomas, Clare: Det 20. århundredes mode. 80'erne og 90'erne. København: Bogfabrikken Fakta, 2005.
Indhold: To high-tech årtier; Pynt og stads; Den ny mand; Power dressing; Glamour; Det japanske look & new age; Den ny androgynitet; Girl power; Subkulturer; Sportstøj som streetwear; Grunge; Retromode; Teknologien bag firserne og halvfemsernes mode. Fra 12 år.
Lütken, Bo: De uønskede? Flygtning og indvandrer i Europa. København: Munksgaard, 1993.
Om racismen og dens historie, indvandringen og velfærdsstaten, nationalismen i Europa, Frankrig som flygtningemodtager 1917-40, kold krig og politiske flygtninge. Fra 14 år.
Meyhoff, Peder og Peter Mouritsen: Teknologihistorie. Århus: Systime, 2005.
Bogen behandler den teknologiske udvikling i et globalt perspektiv, men med hovedvægt på udviklingen i Europa og Danmark. Fra 15 år.
Mørch, Søren: Den ny Danmarkshistorie – 1880-1960. København: Gyldendal, 1997.
Danmark og danskerne. Befolkningsvækst. Udviklingen inden for landbrug, håndværk, industri, handel og omsætning. Den offentlige forvaltning. Politiske omvæltninger. Træk fra kultur- og privatlivet. Fra 14 år.
Oxlade, Chris: Telekommunikation. København: Flachs, 1996.
Om telekommunikation via telefon, telegraf, radio, fjernsyn og computer. Fra 13 år. Fra 13 år.
Powe-Temperly, Kitty: Det 20. århundredes mode: 60'erne. København: Bogfabrikken Fakta, 2004.
Indhold: De glade tressere; Mods og rockere; Chanel-dragter og pilleæskehatte; Boutiquen vender tilbage; Rumaldermode; Miniskørtet; Sko, hatte og tilbehør; Da kunst blev mode; Modens ikoner; Modens trofaste følgesvende; Hippiestilen; Indflydelse fra Østen; Teknologien bag tressernes mode. Fra 12 år.
Reynolds, Helen: Det 20 århundredes mode: 40'erne og 50'erne. København: Bogfabrikken Fakta, 2005.
Indhold: Hårde 40'ere og rockende 50'ere; Krigens mode; Rationering; Maksimalmode; Dans hele natten; Glamour på film; Paris slår igen; Dior og new look; Vildt blod; USA og forbrugersamfundet; Zooties, hipsters og beatniks; Rock'n'roll og den nye ungdomskultur; Teknologien bag fyrrernes og halvtredsernes mode. Fra 12 år.
Rønn, Thomas Meloni og Henning Brinckmann: Historie. Kilder til kanonen. Odense: Geografforlaget, 2007.
Bogen beskriver samtlige kanonpunkter med oversigtstekster, kilder og billeder. Fra 14 år.
Sevaldsen, Jørgen: Montgomery. Danmarks befrier. København: Aschehoug, 2007.
En biografi om den britiske feltmarskals karriere. Han besøgte Danmark i maj 1945 sammen med de allierede soldater. Han vente tilbage i 1950'erne, hvor han som næstkommanderende for NATO fremlagde en hård kritik af Danmarks indsats under Den Kolde Krig.
Thomsen, Hans Beck og Else-Marie Boyhus: Kogekunst nu og da. København: Lindhardt og Ringhof, 2003.
Indhold: Else-Marie Boyhus: Kogekunst i 500 år; Frugt og grønt fra a-æ. Hans Beck Thomsen: Henne Kirkeby Kro.
Wejp-Olsen, Jan: Den store flyttehjemmefra bog. København: elkjaeroghansen, 2003.
Før du flytter; Boligformer; Flytning; Indretning; Sikkerhed i hjemmet; Vedligeholdelse og reparationer; Rengøring; Tøj; Økonomi; Indkøb; Kogebog for begyndere; Gæster og fester; Nyttige adresser og telefonnumre.
Wendt, Grete: Velfærdsstaten - et system under forandring. København: Alinea, 1996.
Indhold: Seks velfærdsdanskere; Den danske velfærdsstat; Robin Hood eller Mattæus; De unge og velfærdsstaten; Fattig i Danmark; Velfærdsstaten år 2000. Fra 15 år.
Fick, Trine Nystrøm: Natten er min, Piet. Århus: Modtryk, 1984.
En 15-årig pige fortæller i brevform om de problemer, hun har med fyre, forældre, fremtidsudsigter, skole og i samfundet som ung, utilpasset punker i 80'ernes Danmark.
Johansen, Anders: Sortekrogen. Århus: Modtryk, 1989.
En provins-landsby i 1950'erne. 13-årige Vagn bliver ven med den nytilflyttede, lidt sære og underkuede præstesøn Erik. Sammen sporer de udbyttet fra et røveri til de forbudte, farlige minegange i Sortekrogen. Fra 12 år.
Lynggaard, Klaus: Martin og Victoria. København: Borgen, 2008.
16-årige Martin starter skoleåret 1972/73 med at forelske sig hovedkuls i parallelklassens smukke overklassepige Victoria. På trods af kammeraternes drillerier er han straks leveret, mens hun kun langsomt lader sig overbevise! Fra 13 år.
Lynggaard, Klaus: Victorias år. København: Borgen, 2008.
Den sociale kløft mellem roden og overklassepigen er svær at håndtere, og hendes år i USA også, men da hun bliver gravid, får de for alvor problemer. Fra 13 år.
Reuter, Bjarne: Busters verden 1-3. København: Branner og Korch, 2004.
Buster, en glad og godmodig fyr, er søn af en arbejdsløs tryllekunstner. Han er skrap til at trylle og klarer mangen en vanskelig og penibel situation ved at vise sine helt utrolige evner. Fra 11 år.
Reuter, Bjarne: Når snerlen blomstrer. København: Gyldendal, 2002.
Et tidsbillede af en realklasse i 1960'ernes Brønshøj: forholdet til skole, lærere, forældre - forelskelse, jalousi, sex - kliker, kammeratskab, toneangivende i klassen - fester, lejrskole, eksamen - håb, karriere, fremtid - apati, handlekraft og politik. Fra 14 år.
Reuter, Bjarne: Vi der valgte mælkevejen. København: Gyldendal, 2006.
Bjørn dropper ud af gymnasiet og ind i 1960'ernes ubekymrede ungdomsoprør. Han forelsker sig i Ditte, hvis frisindede baggrund sætter hans egen småborgerlige opvækst i relief. Ditte bliver gravid, men Bjørns problemer med kærligheden og hans anarkistiske rodløshed får katastrofale følger. Fra 13 år.
Østergaard, Nicolai: Den sidste sommer. Viby J: Centrum, 1995.
Skildring af en sommer i et jysk ferieområde og venskabet mellem to unge fyre, som netop da begynder at glide fra hinanden på grund af forskellige miljøer og modenhed og ikke mindst en dejlig pige.
Film
Spillefilm
Edderkoppen afsnit 1-6
Dansk tv-serie fra 2000 af Ole Christian Madsen.
Edderkoppen foregår i 1949 i efterkrigstidens København. Danmark er endnu præget af vareknaphed, rationering og af besættelsestidens mere eller mindre lyssky forretninger. Edderkoppen omhandler Skorpionsagen, som dybest set er en meget grim sag, hvor magtfulde mænd styrede byerne, blandt andet ved hjælp af højtstående mænd i politiet.
Krøniken afsnit 1-22
Dansk tv-serie fra 2004-2007 af Charlotte Sieling, Henrik Ruben Genz og enkelte gæsteinstruktører.
Serien følger Ida, Palle, Søs og Erik i årene 1949-1973.
Matador afsnit 23-24
Dansk tv-serie fra 1978-1981 af Erik Balling.
Man følger indbyggerne i en lille, dansk provinsby, Korsbæk, i årene umiddelbart efter besættelsestiden.
Historiske foredrag og museumsarrangementer rundt omkring i landet.
Hverdagen er centrum i museets fire faste udstillinger. På museet møder du tiden fra i dag og 150 år tilbage. Så længe har arbejderne eksisteret i industrien her i landet, og så længe har familiens liv været optaget af arbejde, løn og fritid. Men hverdagen og arbejderhistorien er også kunst - især i museets skiftende særudstillinger, der både viser temaer eller enkelte kunstneres arbejder.
Bagsværd Kirke, som er tegnet af arkitekt Jørn Utzon.
Museet er et kulturhistorisk museum, og dets hovedudstilling drejer sig om bondekulturen i 1800-tallet. Der udstilles ting brugt af mennesker, som levede her på Blichers egn; men der vises også ældre ting helt tilbage fra stenalderen - og yngre ting fra vor egen tid. Genstandene er opstillet i flere rum og samlet omkring nogle temaer: mad og drikke, varme og lys, uld og tøj, husbygning, strømpehandel, tørveskær, skolegang.
Med udgangspunkt i markante udviklinger og begivenheder fortælles byens forandring fra en udpræget industriby til en moderne storby med uddannelsesinstitutioner, nye industrier og en stor containerhavn. Men også hvordan Århus kommer på det kulturelle verdenskort og præges af de mange nye århusianere, der kommer til byen i perioden.
Museet har en række faste udstillinger omkring Danmarks industrialisering efter 1860, en unik række af arbejderboliger fra 1880 til 1998, et stort Vognmuseum samt arbejdede værksteder med industrihåndværk.
Museet i Helsingør giver svar på spørgsmål om elektricitet, biler, fly, gamle håndværk, patenter, computere og meget andet. Her kan man også se i hvilken retning, al denne teknik leder vores samfund.
Give-Egnens Museum er et statsanerkendt lokalmuseum for nyere tid. Give-Egnens Museums udstilling er bygget op omkring en hedegård med gårdsplads, stuehus, stald og lade - et frilandsmuseum inden døre. Desuden rummer museet adskillige andre sider af egnens erhvervs- og folkeliv. Særligt skal nævnes den gamle skolestue, det historiske køkken, den permanente tekstilafdeling og husflid.
Greve Museum har til huse i en stor firelænget gård med stråtækt stuehus fra 1826. De øvrige længer er fra 1897. Omkring gården ligger en smuk have med elementer fra den gamle bondehave. Museet fortæller om den lokale kulturhistoriske udvikling fra slutningen af 1700-tallet frem til i dag. Et af museets temaområder er hedebokulturen med de smukke hvidsyninger, et andet er forstadsudviklingen fra 1900. Museet har mange særudstillinger med kunst og kunsthåndværk, og forskelligartede arrangementer for børn og voksne.
Kunstindustrimuseet formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. I den nye udstilling af det 20. århundredes danske kunsthåndværk og industridesign ses dansk designhistorie i lyset af tidens æstetiske diskussioner og sociale, tekniske og økonomiske vilkår.
Museets samling omfatter traditionelle kvindeliv, hvor husarbejde og moderskab var det centrale, men også enerne blandt kvinder, som gjorde oprør eller gik egne og nye veje. Samlingerne indeholder enkeltgenstande og helsamlinger fra såvel by- som landkultur som fortæller om kontinuitet og forandring, overleveringer og brud mellem generationer, klasser og etniske grupperinger.
Udstillingen Under demokratiets vinger 1908 - 2000 fortæller om København i 1900-tallet, hvor navnlig det demokratisk valgte folketing og bystyre stod for udviklingen af et velfærdssamfund, der fulgte den enkelte borger fra vugge til grav.
Foruden historien om Danmarks postvæsen helt tilbage til Christian 4.s tid fokuserer Post og Tele Museum på kommunikation i det 20. århundrede. Her får du historien om radioen, fjernsynet, computeren og mobiltelefonens udbredelse i Danmark.
Nationalmuseets enhed Danmarks Nyere Tid beskæftiger sig med danskernes historie fra 1660 til i dag. Alle samfundsgrupper i alle egne af landet skal kunne genkende dele af deres egen historie i enhedens udstillinger. De mange kulturhistoriske genstande i udstillingerne belyser livet og hverdagen i Danmark fra enevældens indførelse i 1660 og frem til i dag.
Skanderborg Museum er en selvejende institution og et kulturhistorisk lokalmuseum. Museet arbejder inden for et bredt, kulturhistorisk felt med ansvarsområde for såvel arkæologi som nyere tid, herunder besættelsestiden, som udgør en særlig afdeling af museet. Ligeledes arbejder Skanderborg Egnsarkivet særskilt med nyere tids købstadshistorie. Igennem museets deltagelse i "Søhøjlandets Økomuseum" sættes der fokus på natur og kultur i det åbne landskab.
Stavnsholtkirken, som er tegnet af Johan Otto von Spreckelsen.
Vangede Kirke, som er tegnet af Johan Otto von Spreckelsen. I alt blev 143 moderne kirkebygninger blev opført i perioden 1960-1992. Mange af disse nye kirker er et besøg værd!
Nyere tids samlinger er repræsentative for byen og dens historiske udvikling fra adelens samlingssted til embedsmændenes og institutionernes by. En sen industrialisering og et veludviklet og specialiseret håndværk afspejler sig ligeledes i udstilling og samling. Der vises skiftende moderne udstillinger.
Mød her tidligere flygtningen fra Oksbøllejreninge. Hør deres historie, og læs og lær om dilemmaet, der opstod den 5. maj 1945, da det pludselig blev danskernes opgave at tage sig af flygtningene - af fjenden.
