Vidensalderen

Mediernes udvikling revolutionerede sociale omgangsformer og gav adgang til uendelige informationsstrømme. Globaliseringen betød, at verden blev tættere forbundet. Det skabte muligheder, men også konflikter som terrorangrebet i USA den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i Danmark få år senere.

Medierevolutionen

Antallet af hjem med pc, mobiltelefon og internetadgang voksede eksplosivt fra starten af 1990'erne til slutningen af 00'erne. De nye medier gav adgang til en uendelig informations- og nyhedsstrøm. Det gik så stærkt, at nyheder hurtigt blev forældede. Verden rykkede tættere på, og de sociale medier gav nye og hyppigere måder at kommunikere på.

Globaliseringen

Den øgede globalisering betød på visse områder en ensretning. Det betød dog ikke, at nationalitet ophørte med at have en betydning. Spørgsmålet om udlændingepolitik og integration fyldte meget, ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Terrorangrebet i USA den 11. september 2001 forstærkede denne tendens og førte til et nyt udenrigspolitisk fokus på terrorisme.

Muhammed-krisen

Som et led i den udbredte debat om islam, der fandt sted, bragte avisen Morgenavisen Jyllands-Posten i 2005 en række karikaturer af profeten Muhammed. Det førte til protester fra mange muslimske lande. Krisen eskalerede og kulminerede i en boykot af danske varer i en række muslimske lande, ildspåsættelse af de danske ambassader i Syrien og Iran, protester og flagafbrænding. Krisen var et voldsomt eksempel på globaliseringens udfordringer.

EU vokser

Der var 27 medlemslande i EU ved udgangen af 00'erne, og antallet var stadigt voksende. Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Det vil betyde, at EU får en slags præsident og en form for udenrigsminister, og at Europa-Parlamentet vil få mere indflydelse.

Miljøet

I de sidste to årtier har der også været større fokus på verdens miljøproblemer. I december 2009 afholdte FN klimakonferencen COP15 i København. Ambitionen var at nå til enighed om en aftale, der reducerede de globale drivhusgasudledninger. Udfaldet blev en politisk aftale, men ikke en juridisk bindende aftale. Selvom de fleste var enige om, at klimaproblemerne skulle løses af verdens lande i fællesskab, var der ikke enighed om, hvordan det skulle gøres og ikke mindst, hvem der skulle betale for det.

Af Sara Lunde Dinesen
Opdateret 11. november 2011

Quiz

Globalisering

Undersøg, hvordan globaliseringen indgår i jeres hverdag. (7.-9. klasse).

Billednotat om vidensalderen.

Tegn notater til artiklen. (4.-6. klasse).

Tidsperioder i Danmarkshistorien

Test din viden i spillet "Tidsperioder i Danmarkshistorien" og se, om du har styr på perioderne. (3.-9. klasse).

Arbejdermuseet

Hverdagen er centrum i museets fire faste udstillinger. På museet møder du tiden fra i dag og 150 år tilbage. Så længe har arbejderne eksisteret i industrien her i landet, og så længe har familiens liv været optaget af arbejde, løn og fritid. Men hverdagen og arbejderhistorien er også kunst - især i museets skiftende særudstillinger, der både viser temaer eller enkelte kunstneres arbejder.

Danmarks Industrimuseum

Museet har en række faste udstillinger omkring Danmarks industrialisering efter 1860, en unik række af arbejderboliger fra 1880 til 1998, et stort Vognmuseum samt arbejdede værksteder med industrihåndværk.

Danmarks Tekniske Museum

Museet i Helsingør giver svar på spørgsmål om elektricitet, biler, fly, gamle håndværk, patenter, computere og meget andet. Her kan man også se i hvilken retning, al denne teknik leder vores samfund.

Kunstindustrimuseet

Kunstindustrimuseet formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. I den nye udstilling af det 20. århundredes danske kunsthåndværk og industridesign ses dansk designhistorie i lyset af tidens æstetiske diskussioner og sociale, tekniske og økonomiske vilkår.

Kvindemuseet i Danmark

Museets samling omfatter traditionelle kvindeliv, hvor husarbejde og moderskab var det centrale, men også enerne blandt kvinder, som gjorde oprør eller gik egne og nye veje. Samlingerne indeholder enkeltgenstande og helsamlinger fra såvel by- som landkultur som fortæller om kontinuitet og forandring, overleveringer og brud mellem generationer, klasser og etniske grupperinger.

Københavns Bymuseum

Museet fortæller om byens historie helt op til i dag.

Post og Tele Museum

Foruden historien om Danmarks postvæsen helt tilbage til Christian 4.s tid fokuserer Post og Tele Museum på kommunikation i det 21. århundrede. Her får du historien om radioen, fjernsynet, computeren og mobiltelefonens udbredelse i Danmark.

Nationalmuseet

Nationalmuseets enhed Danmarks Nyere Tid beskæftiger sig med danskernes historie fra 1660 til i dag. Alle samfundsgrupper i alle egne af landet skal kunne genkende dele af deres egen historie i enhedens udstillinger. De mange kulturhistoriske genstande i udstillingerne belyser livet og hverdagen i Danmark fra enevældens indførelse i 1660 og frem til i dag.

Viborg Stiftmuseum

Nyere tids samlinger er repræsentative for byen og dens historiske udvikling fra adelens samlingssted til embedsmændenes og institutionernes by. En sen industrialisering og et veludviklet og specialiseret håndværk afspejler sig ligeledes i udstilling og samling. Der vises skiftende moderne udstillinger.