Danmark i vikingetiden var styret af høvdinge og konger. Landet udviklede sig fra at være mange små områder til at blive regeret af én konge. Gradvist begyndte folk at flytte sammen i nydannede byer, og man eksperimenterede med pengeøkonomi frem for at bytte sig til ting.
Konger af England:
Både Svend 1. Tveskæg og hans søn Knud 1. den Store var konger i England. Men Knud arvede ikke landet fra sin far. Der gik to år fra Svends død til Knud havde erobret magten.
vikingernes slaver blev kaldt for trælle?